Franz Liborius Schmitz

Franz Liborius Schmitz: Et theselskab, ca. år 1800

Ovenstående silhuet er ejet af Museum Sønderjylland i Tønder (museumsnr. TM02058) og er fotograferet af registreringsmedarbejder Henrik Bonnichsen. Silhuetten hører til museets tidligst indleverede genstande, og der er derfor ikke registreret oplysninger om persongalleri eller proveniens.

Silhuetten er klippet og komponeret af Franz Liborius Schmitz. Den er naturligvis ikke signeret, men der er tilstrækkeligt med karakteristiske detaljer til, at tilegnelsen er ret sikker. Her drejer det sig om den lidt spidse bule i mændenes rygge, de meget fine detaljer i piberne og strikketøjet samt - meget karakteristisk - de smukke klip i bordets sarg og i den bakke, som pigen bærer. At scenen er sat i en have er et særkende for Schmitz, lige som antydningen af et hus yderst til højre. Målestoksforholdet svarer også til det, som Schmitz anvendte. For at være helt sikker på tilegnelsen, ville jeg gerne have set pigens meget små, spidse og skråtstillede fødder, men de er dækket af den grå "baggrund".

Grenen med det spidse løv øverst til venstre kan godt være klippet af Schmitz, men har i givet fald ikke oprindeligt været anbragt som vist og slet ikke med en blå baggrund. Grenen ville stikke ud fra rammen for at illudere et træ udenfor motivet og ville sandsynligvis også have omfattet den yderste gren af træet til højre. Noget tyder på, at der på et tidspunkt har været 'løvfald', hvorefter silhuetten er blevet 'restaureret' af en ukyndig.

Schmitz ville normalt anbringe baggrunden i baggrunden forstået på den måde, at byens profil i sort papir ville være anbragt diskret bag personerne. Den viste måde med en baggrund i gråt papir foran personerne ses dog på en enkelt anden silhuet, som med sikkerhed kan dateres til 1799, hvorimod en række familieportrætter fra Norge, som kan dateres til 1802-03, og alle de senere kendte ikke har denne måde at vise baggrund på. Uden en personidentifikation må silhuetten derfor henføres til de meget tidlige og dateres til o. 1800 med en margen på nogle få år til hver side.

Vi ved som nævnt ikke, hvem der er afbildet, men kompositionen siger lidt om personerne alligevel. Der er selvfølgelig tale om det bedre borgerskab. Men her er ingen rekvisitter, som fx. kunne afsløre, om der er tale om købmænd, skibsredere eller andet. Det er åndens og ikke håndens arbejdere, måske en sagførerfamilie. Den siddende person er med stor sandsynlighed en ældre enkemand, velsagtens uden tænder og med paryk. Bag ham til venstre står hans ældste søn. Ifølge kompositionen må pigen og den unge dame også være den siddende mands børn. Den unge mand yderst til højre kunne måske være en svigersøn, men sandsynligheden taler for, at han er en søn, idet den unge dame ellers nok ville være vendt mod ham. Det er svært at udtale sig om alder, men pigen er vel 10-12 år gammel, den unge dame er giftefærdig, og de unge herrer er vel mellem 25 og 40.

Når vi ikke ved, hvor silhuetten er fra, må baggrunden hjælpe os lidt. De elementer, som indgår, er stiliserede, men der skal findes noget lignende i omegnen af det sted, hvor silhuetten er lavet. Slottet med spiret/spirene, møllen og de to bysilhuetter kan måske hjælpe? Museet mener ikke, at det viste slot kan være det senere nedrevne renæssanceslot Trøjborg, ligesom egnens mest kendte vindmølle, Højer Mølle, først er bygget o. 1860.

Men hvor er silhuetten så fremstillet? Og hvem er de afbildede personer? Alle indspil er velkomne.

Købmand Albeck

Madam Albeck

Marie Christine Rold f. 9/12 1806.

Disse tre portrætter er indrammet hver for sig, men hører sammen. Det fremgår af påskriften bag på rammerne, at den unge frøken til højre er Marie Christine Rold, født 9/12 1806, at damen i midten er 'Madam' Albeck, søster til Marie Christine Rold, og at herren til venstre er købmand Albeck. Med en håndskrift, som godt kan være den samme, fremgår tillige: "Tilhører Bitten, fra Mor 18/3 1935".

Silhuetterne er rimeligvis klippet i midten af 1820-erne, og noget tyder altså på, at de har været i familiens eje, i hvert fald i de første 110 år. Men siden har de været handlet flere gange, idet de har 3, måske 4 auktionsmærkater bagpå, det seneste fra en auktion i 2006 på herregaardsauktion.com i Nykøbing F., hvilket dog ikke behøver at sige noget om oprindelsen.

Det er desværre ikke lykkedes mig at identificere den pågældende familie. Der findes en familie Rold i Vendsyssel, hvor der også ligger et sogn Albæk, men tættere på de viste personer er jeg ikke kommet. Alle oplysninger og tips modtages derfor med glæde.

Eilert Peter Tscherning med familie

Disse smukke enkeltportrætter forestiller oberst Eilert Peter Tscherning (1767-1832), hans hustru Marie, f. Lützow (1768-1830) og deres børn. Silhuetterne er vel sagtens klippet ca. 1808-09 og er fra Franz Liborius Schmitz' saks, om end den endelige komposition af billedet næppe er hans.

Blandt børnene ses umiddelbart til venstre for moderen den senere krigsminister Anton Frederik Tscherning (1795-1874). Han regnes for en af de mest demokratiske og uegennyttige politikere i midten af 1800-tallet.

Morten Overgaard og familie

Denne silhuet forestiller Morten Overgaard (1773-1843) og hans familie: Hustruen Sigbrit Kirsten Mygind ( f. 1793) og børnene Jørgen ( f. 1793), Dorothea ( f. 1795) og Amalia. Ifølge et notat på bagsiden er Jørgen i konfirmationstøj. Morten Overgaard var fuldmægtig hos amtmanden i Thisted og boede på Ullerupgaard i Hillerslev herred. Konfirmationstøjet blev jo brugt længe, men Jørgen Overgaard kan meget vel være i 14-års alderen at dømme efter silhuetten, som i givet fald er fra o. 1807.

Dateringen passer i givet fald godt med, at Schmitz ud på høsten 1807 dukker op i Kristiania. Der var nemlig - på trods af englændernes hærgen - en meget aktiv skudefart mellem Nordjylland og Norge. Og en af de største skudefartshavne var Klitmøller, som netop ligger i Hillerslev Herred.

Frederik VI til hest

Der hersker ingen tvivl om, at denne store silhuet forestiller Frederik VI (1768-1839) i generalsuniform. Ligeledes har Franz Liborius Schmitz sat sine tydelige signaturer på den, herunder et væld af smukke gennembrudte klip til at vise ordner, epauletter, hestedækken o.s.v. Derimod kan det være vanskeligt at afgøre, om silhuetten viser Frederik VI før eller efter tronbestigelsen i 1808. Men med den krigeriske udfomning er det tydeligt, at vi befinder os under englandskrigene.

Silhuetten er usædvanlig, ikke blot på grund af sin størrelse på ca. 30 x 30 cm., men i nok så høj grad fordi denne er den eneste kendte silhuet fra Schmitz' hånd, som forestiller en person fra kongefamilien. På det tidspunkt, hvor Schmitz træder ind på scenen, er silhuetter ikke længere forbeholdt de fineste i samfundet. Nu er det borgerskabet og den lavere middelklasse, der træder til som kunder. Men de fleste silhuettører lavede silhuetter af kongefamilien, som de solgte til befolkningen som en slags souvenirs. Det har Schmitz nok også gjort, selv om vi ikke kender andre end den viste. Og hypotesen understøttes af, at den nuværende danske ejer har købt silhuetten på auktion i Norge.

Uniformeret mand med hårpisk

Personen på dette særdeles smukke silhuetklip er indtil videre ukendt. De mange elegante gennembrudte klip tyder i meget høj grad på, at mesteren er Schmitz. Silhuetten har været forelagt flere eksperter til udtalelse, bl.a. i Hærens Arkiv, på Tøjhusmuseet og i Den gamle By i Århus.

Nogle mener, at den afbildede er en officer med rang højere end garnisonsauditør, og det nævnes, at hårpisken blev afskaffet i 1803. Hvis den afbildede er dansk - og det tyder meget på - kan denne oplysning være interessant, idet der kun kendes yderligere én dansk silhuet fra Schmitz' hånd, som er dateret i 1803, nemlig i januar 1803 i Odense.

Men faktisk er det slet ikke sikkert, at den afbildede er militærperson. Karsten Skjold Petersen, museumsinspektør på Tøjhusmuseet med stor ekspertise inden for militæruniformer, har haft silhuetten forelagt, og han mindes ikke at have set en takket kantning på kraven af en militæruniform. Han daterer samtidig silhuetten til den første halvdel af perioden 1790-1813.

Familien, som ejer silhuetten, har arvet den igennem flere generationer, og der er en vis sandsynlighed for, at der må være tale om en forfader i slægten. Familien har godt styr på sit slægtstræ, og der er ingen højtstående militærpersoner i dette, hvilket understøtter en hypotese om, at der må være tale om en civil person, altså i givet fald en højtstående embedsmand.

Desværre findes der ikke litteratur med systematiske beskrivelser af civile embedsdragter. Men af P.A. Klein, Vordingborg Købstads Historie 1923 fremgår det på side 49: "1800 fik Byfoged Bredsdorff efter Ansøgning Tilladelse til at bære den for Bygfogeder i Stiftsstæderne befalede Uniform, nemlig en karmosinrød Kjole med rødt Underfoer, grøn Krave og grønne Opslag, med en mådelig Guldtresse om Kraven og Opslagene samt en Guldepaulet paa højre eller venstre Skulder, gule Knapper i Kjolen og gule Underklæder, men ingen galoneret Hat".

Denne oplysning er særligt interessant, fordi der i familien er en Søren Lintrup Beck (1745-1811) Han blev i 1778 Byfoged i Vordingborg, 1798 Byfoged i Nyborg, 1803 Kancelliråd. Da vi positivt ved, at Schmitz var i Odense i januar 1803, er der en vis sandsynlighed for, at den afbildede er kancelliråd, byfoged i Nyborg Søren Lintrup Beck, og at silhuetten kan dateres til 1803.

Annelise H.E. Andersen (ahea hos stofanet.dk) - hvorfra disse oplysninger stammer, og hvis familie ejer silhuetten - og jeg vil selvsagt være glad for enhver oplysning, som vil kunne kaste lys over denne interessante silhuet.

Barbro Heydecher f. Thorne

Denne enkle brystsilhuet, som tydeligvis er klippet af Schmitz, bærer følgende blyantspåtegning på bagsiden: "Fru Barbro Heydecher født Thorne i Soon 6/1 1782 død i Kristiania 3/9 1857, datter af Søren Thorne og anden hustru Anna Ring. Den 3/1 1817 i Vestby g. m. købmand Abraham Heydecher.

Det er vanskeligt at afgøre, hvornår silhuetten er klippet. Men da Schmitz har været i Kristiania både i 1807 og i 1812-13, er den nok fra et af disse besøg. Og den er i hvert fald fra før frøken Barbro Thornes bryllup med købmand Heydecher i 1817.

Søren Georg Abel og hustru

Disse nydelige og gennemførte brystportrætter forestiller sognepræst til Gjerstad Søren Georg Abel (1772-1820) og hustru Anne Marie f. Simonsen (1781-1846). Blandt parrets seks børn var den verdensberømte matematiker Niels Henrik Abel (1802-29).

Der knytter sig en lille historie til disse portrætter, og da historien involverer en af mine aner, håber jeg på tilgivelse for, at jeg dykker lidt ned i den.

Søren Georg Abel var ven med den danske søofficer Peder Mandrup Tuxen (1783-1838). De mødte hinanden i Stavanger, da Abel var sognepræst til Finnøy, og Tuxen var udstationeret i Stavanger for at forestå indrulleringen til flåden. Der udviklede sig et livslangt venskab mellem de to. Og venskabet blev ikke ringere af, at Tuxen mødte Abels svigerinde Elisabeth Simonsen i præstehjemmet og forelskede sig i hende. Romantikken i denne historie blev næret af svigerfaren, købmand i Østerrisør Niels Henrik Saxild Simonsen, som på det bestemteste modsatte sig alliancen. Han var bange for, at Tuxen ikke ville kunne ernære en familie på sin beskedne officersgage, og i otte år nægtede han at give sit samtykke. Men de unge holdt ud. De skrev lange og hyppige breve til hinanden, og de mødtes, så ofte de kunne i præstehjemmet, først i Finnøy, siden i Gjerstad. Endelig i 1810 gav svigerfaren sig, og de unge kunne blive gift. De havde et lykkeligt ægteskab og fik 13 børn, hvorfra det meste af den nulevende slægt Tuxen stammer.

Måske på grund af det lange og veldokumenterede venskab har der udviklet sig en tradition for, at de viste silhuetter skulle være klippet af Peder Mandrup Tuxen. Således fremgår det af Arild Stubhaugs udmærkede biografi af Niels Henrik Abel "Et foranskutt lyn", at disse brystportrætter tillige med en silhuet i helfigur af Søren Georg Abel sandsynligvis er klippet af Peder Mandrup Tuxen.

Men denne hypotese er forkert. Peder Mandrup Tuxen var - sine tekniske og familiemæssige kvaliteter til trods - ingen silhuetkunstner. Han er en af de personer i slægten, som er mest udførligt beskrevet i litteraturen, og hverken af denne eller af familiens overleveringer fremgår det, at han skal have forsøgt sig med at fremstille silhuetter. Desværre, for jeg ville da have været stolt, hvis min tiptipoldefar havde været mester for disse smukke portrætter.

Og for at vende tilbage til portrætterne, så er de ikke klippet af en amatør, men af en mester. Og mesteren er Franz Liborius Schmitz. Anne Maries kjoleudstyr, brystform og de raske klip i håret er tydelige "signaturer" fra Schmitz' hånd.

Silhuetterne er på bagsiden dateret 4. juli 1809, hvilket er interessant, eftersom vi ikke for tiden har nogen viden om, at Schmitz har været i Norge i 1809, hvorimod vi har sikker viden om, at han var i landet i 1802, 1803, 1807 samt 1812-14.