Internettet er jo et fantastisk medie. Og der er masser af muligheder for at finde rundt, så jeg har ikke tænkt mig at overbebyrde dig med en ukommenteret samling links, som du i princippet kan finde alle andre steder. I stedet vil jeg forsøge at motivere hvert enkelt link samtidig med, at jeg lufter mine yndlingsaversioner. Om det lykkes, må du selv bedømme. Ellers kan du jo altid klage :-)
Bøger Digitaliserede kilder Foreninger Hjemmesidedesign Nyhedsgrupper Programmer Slægtsforskere Søgemaskiner Auktioner Kunst Bed&Breakfast
Som slægtsgransker er man jo stærkt afhængig af gode bøger. De danske biblioteker fortjener stor ros for deres søgetjeneste og reservationssystem http://www.bibliotek.dk/. Jeg føler mig ikke helt overbevist om, at alt foregår lige så automatisk bag 'kulisserne', som det virker på overfladen, men hovedsagen er, at du kan finde og reservere næsten enhver bog, som findes på danske biblioteker. Godt gået.
Men det kan jo også være, at man selv vil eje den gamle støvede bog. Så kommer antikvarboghandlerne ind, og en masse af dem har set fidusen ved at have deres bogbestand synlig på nettet. Det bedste site, som jeg kender, er http://www.antikvariat.net/ Her har 58 skandinaviske antikvarboghandlere lagt deres bøger ind i en søgbar database. Der kan både søges og handles direkte fra denne side. Sommetider varierer prisniveauet jo ganske meget imellem de enkelte antikvariater og specielt imellem de enkelte lande. Jeg har f.eks. sparet penge ved at handle danske bøger i Norge og norske bøger i Sverige.
Lokalhistorisk Forlag, Bokloftet, www.bokloftet.no, har specialiseret sig i norsk lokalhistorie. De er meget hjælpsomme med at skaffe mere specielle bøger.
Er du til lødige bøger, hvor indholdet er vigtigere end formen? Så har jeg et tip, som jeg egentlig nødigt giver fra mig. Niels Peter Jacobsen i Tjele er selv en stor bogelsker, men han har som os andre begrænset plads, og når han sælger ud, er det med at skynde sig. Se mere på www.nielsp.dk/bog.
Hvis det nu skulle være nye bøger, som du er ude efter, kan jeg anbefale dig at smutte en tur omkring www.pensum.dk, hvis du vil handle på nettet eller blot vil orientere dig om priserne, som jo nu er givet fri i Danmark. pensum.dk handler ikke selv med bøger, men slår priser, leveringstider o.s.v. op hos et antal netboghandlere. Hvis du vil, kan du surfe direkte videre til din foretrukne netboghandel, billedligt talt med bogen i hånden. Elegant løsning.
DIS-Danmark (www.dis-danmark.dk). Foreningen Databehandling i Slægtsforskningen er oprindeligt en afdeling under Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, men er nu helt selvstændig. Efter en noget spæd start har den udviklet sig godt hen imod at hjælpe sine medlemmer til at drage bedst mulig nytte af IT værktøjer til slægtsforskningsformål. Jeg kunne godt ønske mig mere fart på samarbejdet mellem denne forening og dens nordiske søsterorganisationer DIS-Norge (www.disnorge.no) og DIS-Sverige (www.dis.se) samt andre, specielt vedrørende fælles værktøjer og databaser, men det er jo med denne forening som med så mange andre, at man er afhængig af frivilliges indsats og fokus.
I de seneste år er der sket en glædelig udvikling i kilder, som er blevet gjort tilgængelige på internettet. Mængde og kvalitet af den tilgængelige information er selvfølgelig afhængige af budgetter, holdninger og den teknologiske kompetence hos de institutioner, som besidder kilderne, men det går stort set fremad alle vegne, og hurra for det. Digitaliserede kilder kan normalt ikke erstatte de originale, men de kan spare slægtsforskeren for mange forgæves rejser og opslag.
ArkivalierOnline (www.arkivalieronline.dk) er et historisk gennembrud. For at forstå det, skal man kigge tilbage over den periode, hvor internettet i stadig stigende grad er blevet et hjælpemiddel i slægtsforskningen. Informationsmængden er både enorm og stejlt stigende. Men stort set al information på nettet er fortolket, og måske endda fortolket i mange led. Og hvem kan bedømme kvalitet og troværdighed af informationer, hvis kilder måske ligefrem er helt ukendte? Her kommer så ArkivalierOnline og tilbyder os kirkebøger, folketællinger og senere også andre arkivalier i originaludgave! På nettet og nårsomhelst du har tid. Det er et syvmileskridt, som vil noget. På et lille, men uhyre centralt område rykker nettet pludselig fra at være en massiv, men upålidelig informationskilde til at vise os originalkilderne, når og hvor vi ønsker det. Og så er det gratis. Man kan diskutere den jammerlige brugergrænseflade, en grænseløst irriterende login-politik, den mangelfulde systematik i præsentation af kirkebøgernes indhold, skanningernes grafiske kvalitet o.s.v., men den blotte eksistens af originalmaterialet på nettet er et kæmpeløft for kvaliteten af slægtsforskning på internettet. Hurra for ArkivalierOnline.
Det Danske Dataarkiv (www.dda.dk) er et restriktivt foretagende, som prioriterer bevarelse af dataregistrerede kilder højere end metoder og værktøjer til at foretage registreringerne og formidle disse. På trods af manglerne har en entusiastisk brugerskare f.eks. frivilligt dataregistreret en række folketællinger startende med 1801, og meget mere er på vej. Brug disse fortolkede registreringer sammen med ArkivalierOnline, og du vil få øjnene op for, hvordan internettet kan bruges effektivt til slægtsforskning.
Historie-arkæologi Portalen (historie.cvt.dk) har påbegyndt en søgbar udgave af Trap Danmark 5. udgave fra 1956-72, men er vist ikke nået længere end de to første bind, og nu er hjemmesiden nedlagt. Reminiscenser findes stadig på room2.aub.aau.dk/trapsearch/search.tkl. Danske projekter af denne art burde lade sig inspirere af det svenske Projekt Runebergs metoder og værktøjer.
I Norge er bevillingerne og holdningen til formidling udmærket. Et helt uundværligt sted er Digitalarkivet (www.digitalarkivet.uib.no), som foruden folketællinger også rummer mange digitaliserede kirkebøger og meget andet.
Norsk Folkemuseum (www.norskfolke.museum.no)
har en enestående og søgbar billedsamling på nettet.
Nasjonalbiblioteket (www.nb.no)
er begyndt at gøre indskannede historiske aviser tilgængelige på nettet. Et
fantastisk værktøj.
Projekt Runeberg i Sverige (www.lysator.liu.se/runeberg) har gjort Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, "Bricka") tilgængelig på nettet (www.lysator.liu.se/runeberg/dbl) og er godt i gang med Salmonsens Konversationsleksikon, den 'rigtige' 2. udgave fra 1915-30 (www.lysator.liu.se/runeberg/salmonsen). Værkerne er OCR-scannet, og brugerne kan hjælpe med korrekturlæsning. En prisværdig indsats og et godt eksempel på Web 2.0.
Nej, Internettet er ikke kun World Wide Web og e-mails! Der er mange andre
måder at bruge nettet på, og for slægtsforskere er nyhedsgrupper
en velsignelse. Nyhedsgrupper er diskussionsfora for folk med sammenfaldende
interesser, og diskussionen struktureres efter emne, så man inden
for hver gruppe kan følge med i (og bidrage til) netop det, som
interesserer mest.
no.fritid.slektsforsking.diverse
og no.fritid.slektsforsking.etterlysing
er særdeles lødige nyhedsgrupper om norsk genealogi. Der er meget viden at hente
hos de aktive deltagere på disse grupper, og der er næsten altid hjælp at hente,
hvis du har et spørgsmål.
dk.videnskab.historie.genealogi
er den tilsvarende danske gruppe. Denne er lidt bredere anlagt end de norske,
og trafikken er til tider ganske høj.
En lille advarsel vedr. nyhedsgrupper: De, som indsamler e-mail adresser til spam-mail (uønsket kommerciel mail), synes at have en forkærlighed for at finde disse på nyhedsgrupperne. Hvis du er bange for at modtage spam, bør du nok i egen interesse undlade at benytte din rigtige e-mail adresse, når du skriver til nyhedsgrupper.
Mange slægtsforskere har fået egen hjemmeside, og det er jo
en udmærket ting. Men det kan ikke skjules, at der er flere dårlige
end gode hjemmesider. Jeg skal spare dig for links til de dårlige
sider, men blot nævne et par ting, som særligt irriterer mig.
Hvis vi ser bort fra de anetavler, som fører vores slægt tilbage til de ægyptiske
faraoer, så er min yndlingsaversion nok de sider, som er genereret
med diverse Gedcom-to-HTML programmer. For det første er det ikke
til at få et overblik i disse endeløse family sheets. For
det andet skifter alle adresser på disse myriader af filer, hver gang de
opdateres. Derfor kan søgemaskinerne som regel ikke finde rundt i dem. Det kan godt være,
at folk synes, det er smart. Jeg synes, at det er en pestilens.
En hjemmeside, som jeg holder meget af, er Simon Ellefsens, http://www.nose.dk/.
Her er redelig information, gode kildeangivelser og intet overflødigt
pjat. Nogle af Simons slægtstavler er lige lovligt store og tunge,
men det tilgiver man, hvis det er kvaliteten, som tæller. Simon har
tavler over mange svenske og især norske familier. Desuden har han
nogle glimrende transskriberede udgaver af Gerhard Schønings håndskrifter.
Steen Thomsens hjemmeside i minimalistisk design, http://www.danbbs.dk/~stst/,
er måske lidt svær at finde rundt på uden søgemuligheder.
Men Steen har forstået internetguruen Jakob
Nielsens budskab: Brugbarhed fremfor alt. Se f.eks., hvordan Steen
med sit program Ahne2Web kan skaffe overblik over 255 aner på et
enkelt skærmbillede - incl. alle grundoplysninger! Sådan gøres
det!
Søgemaskinerne er måske det bedste, som er hændt på
nettet siden World Wide Web. Hvad skulle vi dog gøre uden dem? Men
nettet er også blevet så stort, at det kan være uoverskueligt
selv med søgemaskinerne. Jeg er heller ikke den store tilhænger
af den kategorisering, som specielt Yahoo og Jubii benytter. Det kan godt
være, at kategorierne strukturerer nettet, men jeg har i hvert fald
svært ved at finde rundt i dem. Af en eller anden grund passer de
aldrig rigtigt med min logik.
Næ, må jeg be' om Google (www.google.com).
Giv den et enkelt relevant ord, og den vil med stor sandsynlighed komme
op med den helt rigtige hjemmeside i første forsøg. Tilmed
viser den nogle relevante dele af de fundne hjemmesider, så man kan
se, om de er interessante, før man surfer over på dem. Denne
søgemaskine er så god, at de selvsikre folk bag den har lavet
en knap ("I'm Feeling Lucky"), som fører direkte over på den
mest relevante side. Det virker faktisk ret ofte! Google har desuden overtaget
Deja News' enorme nyhedsgruppearkiv og lagt det frem (selvfølgelig
med Google søgemuligheder) på http://groups.google.com/.
En smart facilitet - som virker i Microsoft Internet Explorer
og Firefox - er en Google
værktøjslinie (toolbar.google.com), som
forenkler søgningen og giver en indikation af kvaliteten på de besøgte sider.
Tilmed kan den forhindre de irriterende pop-up vinduer. Som
altid med Google: Elegant, simpelt og effektivt.
Hvis du har brug for en søgemaskine på din egen hjemmeside uden at programmere den selv, så kan jeg anbefale Atomz (www.atomz.com). Den bruger jeg selv i navigationsbjælken øverst på en række af mine sider. Hvis du har eget domæne, er Google's site search en glimrende mulighed, som jeg bruger i stigende udstrækning.
I gamle dage lå der ganske mange auktionshuse rundt om i landet. Det gør der ikke mere. Og hånden på hjertet, hvor ofte gik du egentlig til auktion? Og hvis du gjorde, fandt du så, hvad du søgte? Internettet har i løbet af 10-15 år vendt totalt op og ned på auktionsverdenen. Det kan man begræde eller glæde sig over efter behag. Jeg hører til dem, der glæder sig over udviklingen. Og den kommer til at fortsætte. De auktionshuse, som endnu ikke er professionelt til stede på nettet, de vil næppe være her om 2-3 år.
I stedet er der ved at udkrystallisere sig tre forskellige forretningsmodeller for auktioner med hver deres kendetegn:
De fysiske auktionshuse er her stadig. Der er bare blevet færre af dem, og de har taget nettet til hjælp for
at tiltrække og fastholde kunderne. Det bedste eksempel er Bruun Rasmussen
(www.bruun-rasmussen.dk), som har fysiske auktioner i København og Vejle,
men også er til stede på nettet med billeder, beskrivelser, søgefaciliteter og mulighed for kommissionsbud. De
skal nok overleve på deres professionalisme, selvom de er ved at sætte sig mellem to stole med deres netauktioner.
Om der er plads til andre i dette felt, er et godt spørgsmål, for der har fundet en voldsom udrensning sted i
de sidste par år. Bare tænk på Ellekilde, Kunsthallen, Herholdt Jensen, Trolle Henriksen, Randers Auktioner,
Gilleleje Auktioner
og mange flere. Men der er stadig nogle tilbage, f.eks.: Holstebro Auktioner
(www.holstebro-auktioner.dk),
Auktionshuset i Hørsholm (www.auktionshuset.com),
Svendborg Auktionerne (www.svendborg-auktionerne.dk),
Nordjysk Auktion (www.nordjysk-auktion.dk) og
Københavns Auktioner (www.kbhauk.dk).
For flere af dem gælder, at du nok skal skynde dig, hvis du vil med til en rigtig gammeldags auktion.
Den næste forretningsmodel er netauktionshuset. Her er fysiske lokaler til indlevering, vurdering, eftersyn og
udlevering. Og her er stadig salærer, skal jeg hilse og sige. Men selve auktionen foregår på nettet.
Jeg ved ikke, om Lauritz.com (www.lauritz.com) - oprindeligt det
hæderkronede auktionshus Lauritz Christensen i København - ligefrem har opfundet konceptet, men huset er absolut
den største spiller på dette marked med mange filialer rundt om i Danmark samt i Sverige, Norge og Tyskland.
Andre aktører er Gauguin (www.gauguin.dk) og Herregaardsauktion.com.
Specielt sidstnævnte var lidt
sjov, fordi eftersyn og udlevering foregik på et antal herregårde omkring i landet. Det gav lidt ekstra krydderi.
Men også her er udskilningsløbet nådesløst. Herregaardsauktion.com blev lukket i foråret 2007, men
er dog genopstået i en mindre og knapt så spændende form som boflot.dk.
Nævnes bør også det lille, men seriøse
KunstAuktionOnline (kunstauktiononline.dk), som specialiserer sig
i moderne kunst. Yellowbase (yellowbase.dk) forsøger sig også med
moderne kunst på dette marked, men har vistnok sat sig mellem denne og den følgende forretningsmodel.
For flere af netauktionshusene gælder, at man skal tage deres vurderinger og beskrivelser med mere end
et gran salt. Der kan tilsyneladende være langt mellem de kompetente vurderingseksperter, specielt når man
har mange filialer og volumensyge. Lidt mere professionalisme, tak. Ellers bliver netauktionshusene overhalet
af amatørerne.
Og så har netauktionshusene en kedelig tendens til at tage sig ekstra betalt for transporten, hvis du ikke bor
lige i nærheden. Det kan være en ubehagelig overraskelse at se sit billige fund overhalet af en gevaldig regning for
at få gevinsten bragt hjem. Hvis man da overhovedet får den! Hvis du orker, kan du læse om en
meget kedelig oplevelse med firmaet JH Transport.
Vi kan også gå på auktion hos hinanden. Forretningsmodellen går ud på, at sælger sender billeder og beskrivelser til 'auktionshuset', som stiller hjemmeside og programmer til rådighed til afholdelse af auktionen. Når den er afsluttet, knyttes kontakt mellem køber og sælger, som selv sørger for at udveksle varer og penge. Her er auktionsomkostningerne trykket i bund, men der er heller ikke showrooms eller professionelle vurderinger. Internationalt er eBay.com (www.ebay.com) giganten på dette marked, og i Danmark er QXL (www.qxl.dk) førende. Fælles for denne type af 'auktionshuse' er, at købere og sælgere giver hinanden karakterer for handelen. Det er noget, som ansporer til at beskrive tingene ordentligt, til at betale hurtigt og til at sende forsvarligt - og til rimelige penge. Vær dog opmærksom på, at der alligevel optræder både fedtspillere og brådne kar på disse auktioner, og at 'auktionshusene' i nogle tilfælde forskelsbehandler deres kunder. Fedtspillerne kan f.eks. finde på systematisk at opkræve for meget porto hos deres kunder, og de store spillere får ofte en bedre service end os andre. For eksempel får de på mirakuløs vis fjernet negative kommentarer og karakterer. Og de beskytter gerne sig selv på din bekostning. Læg f.eks. mærke til, hvor gerne de sender din gevinst som pakke i stedet for som brev. Dermed beskytter de sig selv mod et krav, hvis forsendelsen går tabt. Men det er dig, som betaler for deres forsikring. Lidt vel smart, måske. Men det er sjovt at handle alligevel. Man skal bare have sin sunde fornuft med sig - her som alle andre steder.
Hvor er jeg dog træt af at se disse 'designer-hjemmesider' med mystiske
lakridser, som skifter belysning, når man fører musen hen
over dem, med lysaviser, med frames, med dynamiske, men ligegyldige billeder
af skidende hunde og smækkende postkasser, med pull-down menuer, som
kræver seneste
M$ Internet Explorer teknik, med flash-intros og download-tider, som skal måles med
afrivningskalender, med 10 forskellige måder at 'skjule' hyperlinks
på, med sort tekst på blå baggrund o.s.v. o.s.v.
Min tålmodighed er på ca. 20-30 sekunder. Det svarer nogenlunde
til den tid, du venter på at nogen skal tage røret i den anden
ende, hvis du ringer op. Og hvis min tålmodighed slipper op, inden
der er kommet noget brugbart for mig på skærmen, så er
min konklusion den samme: Ingen hjemme. Hvis den 'gode designer' så
ligefrem har blokeret back-knappen eller har åbnet et nyt vindue for mig, så
kommer jeg med adskillige af de dyre og saftige eder, som absolut ikke egner sig
til at komme på tryk, mens jeg for første og absolut sidste gang vikler mig ud
af den formasteliges favntag.
Hvordan undgår du så, at mit koleriske temperament slår ud i lys lue? Budskabet er simpelt: Fokusér på indhold og brugbarhed. Indholdet må du selv skaffe, men brugbarhed kan du lære hos Jakob Nielsen (www.useit.com). Han forstår mediet, og han ved, hvordan brugerne reagerer. Men det vigtigste er, at han formår at videregive sin viden på en uhyre enkel form. Det er helt fortjent, at han nu er velbetalt selvstændig konsulent i Silicon Valley. Se f.eks. hans liste fra 1996 over de 10 værste fejltagelser på hjemmesider (www.useit.com/alertbox/9605.html), 10 fra 1999 af samme skuffe (www.useit.com/alertbox/990530.html), de 10 nyeste fra 2005 (www.useit.com/alertbox/designmistakes.html) samt 10 råd om godt design (www.useit.com/alertbox/991003.html). Jakob Nielsen udgiver hver 14. dag i sin såkaldte Alertbox (www.useit.com/alertbox) en ny artikel om brugbarhed. Glimrende - og brugbar - læsning.
HTML.dk (www.html.dk) har en udmærket hjemmeside med råd og vejledning i design af hjemmesider. Du finder både tutorials, programmer til download, anmeldelser og diskussionsgrupper her. En sober og lærerig hjemmeside.
Hvis du skulle have lyst til at se, hvorfor min egen hjemmeside er kommet til at se ud, som den gør, så kan du læse videre her.
Jeg er ikke nogen overbevist tilhænger af Microsoft. Jeg skal være
den første til at anerkende, at nogle af virksomhedens produkter
hører til i verdensklasse, men bestemt ikke dem alle. Og det er
en historisk tilfældighed - samt lidt ufrivillig fødselshjælp af IBM - som har givet Microsoft en dominerende
og monopollignende stilling på nogle markeder. Som de fleste andre
i samme situation kan Microsoft desværre ikke afholde sig fra at
misbruge denne stilling. Heldigvis har USA en skrap monopollovgivning,
så Mickeysofts forretningsmæssige transaktioner skal nok blive
kigget efter i sømmene. Desværre sker det som regel så
sent, at konkurrenterne er færdige på markedet, længe
inden monopolmyndighederne kan nå at skride ind.
Det får så være, at M$ har fået de facto monopol
på operativsystemer og kontorsystemer. Det værste i mine øjne
er, at firmaet også er ved at skaffe sig monopol på internettet.
Nettets styrke og udvikling skyldes jo netop dets åbenhed. Hvis M$ får
held til at erobre internettet, bliver det et lukket net til skade for os
alle, måske med undtagelse af M$. Lad mig give et helt konkret eksempel:
Microsoft har en søgemaskine på sit netværk MSN.
Denne søgemaskine er Google langt underlegen, men M$ har fundet
en smart måde at få folk til at bruge den alligevel. Hvis du
i Internet Explorers adressefelt skriver et ord (f.eks. 'Danmark', 'Fondsbørsen'
eller 'Lego'), så slår Internet Explorer selv ordet op på
MSN's søgemaskine og præsenterer dig for nogle hjemmesider,
som måske - måske ikke - er relevante. Så langt, så
godt, selvom Google's værktøjslinie
virker langt bedre. Men her kommer problemet: M$ er gået sammen med
et andet firma RealNames (som Microsoft selvfølgelig er medejer af) om at sælge såkaldte nøgleord på
denne søgemaskine. Hvis de har solgt et sådant nøgleord,
og du søger på det, så vil du aldrig se de andre mulige
søgeresultater. Du vil blive ført direkte til den hjemmeside,
som tilhører ham, der købte nøgleordet. Med andre
ord: Hvis jeg købte nøgleordet 'Tuxen', ville du aldrig komme
til at se nogen henvisning til maleren Laurits Tuxen eller andre interessante
steder, som har noget med Tuxen at gøre, kun min kedelige hjemmeside.
Smart af mig, ikke? Men også smart af M$ og deres partner, for det
ville koste mig 495$ pr. år og pr. land. Men jeg ville kunne begrænse
din adgang til information på internettet, og M$ ville tjene tykt på
det. Heldigvis er det alt for få firmaer, som er hoppet på denne limpind, og
Microsoft/Realnames har vistnok mere eller mindre nedlagt 'tjenesten' nu. Men
strategien var klar nok. "Man merkt die Absicht und wird verstimmt". Og
de næste
fremstød fulgte snart efter. De hed Passport og Palladium. Hvis disse initiativer
var lykkedes, ville livet tilsyneladende blive lidt lettere og sikrere for brugerne af internettet,
men de ville alle blive ledt omkring Microsoft, når de skulle bruge nettet. Og det
kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvad Microsoft ville bruge det til.
Farvel til konkurrenterne, farvel til Open Source og i det hele taget farvel til
den åbenhed, som skabte nettet.
Microsoft's monopollignende dominans skaber også sikkerhedsmæssige problemer for
os alle. Det er selvfølgelig ikke bevidst fra firmaets side, men er en følge af
dominansen og den stærke, men delvis udokumenterede integration mellem
Microsoft's egne produkter. Vi er faktisk derhenne, hvor de eneste programmer,
som integrerer sig godt med Microsoft's, er firmaets egne - og virus!
Det kan godt være, at jeg er en gammel gnavpot, men jeg har vanskeligt
ved at acceptere, at selv intelligente mennesker kun har et skuldertræk
tilovers for denne farlige udvikling.
Med denne svada har jeg vist tydeliggjort, at du ikke vil finde nogen
henvisninger til Microsoft her :-)
Men der er heldigvis alternativer, og de er stadig glimrende, så
pas godt på dem.
Blandt browserne er Netscape vel den mest berømte.
Fra version 6 blev den tilmed Open Source. Desværre har AOL
meddelt, at version 7 også blev den sidste, og al support er nu ophørt. Men
Mozilla (www.mozilla.org) er baseret på
samme teknologi som Netscape, og den er betydeligt hurtigere og mindre omklamrende. En
meget spændende browser - og freeware. Det nyeste skud på denne stamme er Firefox, som for
øjeblikket er min foretrukne browser. Den har i layout og almindeligt brug lagt sig tæt op ad
Internet Explorer, men indeholder samtidig et væld af brugbare faciliteter og
udvidelsesmuligheder. Hurra for Firefox!
En lille og særdeles velfungerende browser er den norske Opera (opera.com),
et studie i enkelhed, og så er den langt hurtigere end mastodonterne. Fra
version 5 er Opera blevet freeware, og i de seneste versioner er den uden reklamer.
Til e-mail anbefaler jeg Pegasus (www.pmail.com).
Det er et velfungerende program med mange muligheder, og det er rimeligt
simpelt at konfigurere. Hvis du vil undgå virus, og hvis du vil kunne styre dine emails, f.eks. så
andre end Microsoft Outlook Express brugere kan læse dem, er Pegasus
et godt valg. Det er et af de ældste mail-programmer, og det er tydeligt,
at skaberen David Harris har en stor og entusiastisk skare af brugere og
supportere bag sig. Og så er Pegasus aldeles gratis.
Hvis du som jeg er plaget af spam, så prøv at bruge et af de nye lærende
spamfiltre. Jeg bruger p.t. Robin Keir's program K9 (www.keir.net/k9.html),
som i mit tilfælde identificerer spam med over 99% sikkerhed. Programmet er lille,
hurtigt og freeware. Undlad venligst at bruge Spamfighters gratisudgave, som 'udmærker' sig ved
at spamme modtagere af mails fra den bruger, som har programmet installeret.
Til læsning af nyhedsgrupper er Agent (www.forteinc.com)
second to none. Siger og skriver alt, hvad brugere og ikke-brugere af Microsoft
Outlook Express beklager sig over, er løst eller kan løses
i Agent. Start med freeware-udgaven FreeAgent, som er mere end tilstrækkelig
til at slå de andre af banen. Hvis du vil mere endnu, kan du opgradere
til den fulde udgave for 30$ - og det er alle pengene værd.
Når du har brug for at redigere direkte i HTML-tekst, kan jeg anbefale Ultraedit
(www.ultraedit.com). Der er rigtigt
mange redigeringsfunktioner, og specielt muligheden for at lave samme rettelser
i mange filer på én gang er tidsbesparende.
Irfanview (www.irfanview.com) er et
knaldgodt og simpelt program til at vise og gennemse grafikfiler. Det kender så
at sige alle grafikformater (incl. ICO) og kan konvertere mellem dem. Der er
også nogle få simple redigeringsmuligheder, og så er Irfanview freeware.
Kunst er en sært uhåndterlig størrelse. Let at forholde sig til, vanskelig at definere, umulig at undvære.
Selv om jeg har nogle virtuelle gallerier af kunstnere, som står mit hjerte nær, så mener jeg ikke, at nettet er det rigtige sted at præsentere kunst. I hvert fald ikke den kunst, som er skabt for at blive oplevet i virkeligheden. Men nettet er glimrende som appetitvækker. Og der findes efterhånden en del redelig information om kunst og kunstnere på nettet.
Kulturarvsstyrelsen har gjort hele seneste udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon tilgængelig på nettet (www.kulturarv.dk/kid). Et prisværdigt initiativ. Jeg har det da udmærket med selv at have de ni bind af Weilbach stående. Men det er ikke et eneste billede i værket. Det har sikkert været et både nødvendigt og smerteligt valg. Og her giver netudgaven nogle ekstra muligheder, som bogværket ikke har, f.eks. at man fra hjemmesider med afbildninger af kunstneres værker kan linke til de tørre, men præcise facts i Weilbach. Blot synd, at man af ophavsretlige grunde ikke kan opdatere værket.
Preben Juul Madsen, som i mange år udgav opslagsværket Kunst under Hammeren, er meget aktiv med Kunstnyt (kunstnyt.dk). Her er masser af nyttig information om, hvad der rører sig i kunst- og auktionsverdenen. Hjemmesiden fungerer også som bidsk vagthund overfor auktionshuse og andre 'eksperter', når de dummer sig, f.eks. med forfalskninger, forkerte tilskrivninger, latterlige vurderingspriser og andre bommerter.
Tillad mig at reklamere for et Web 2.0 initiativ, som jeg selv har startet, nemlig Signaturbogen 2.0 (signaturbogen.wikidot.com). Her findes efterhånden signaturer og monogrammer for mange hundrede kunstnere med tilknytning til Danmark. Du er mere end velkommen til at deltage.
Ja, hvad har B&B dog med slægtsforskning at gøre? Ikke
det fjerneste, medmindre man har brug for overnatningsmuligheder på
sine slægtsforskningsrejser. Men jeg kan ikke afholde mig fra at
slå et slag for denne dejlige måde at bo på. Princippet
er mest udbredt i Storbritannien, hvor B&B skiltene hænger overalt,
men andre lande kan nu også godt være med, og man er altid
sikker på en oplevelse. Det kan være en blandet
fornøjelse, men oftest bliver man positivt overrasket over pris,
service og gæstfrihed, hvor man kommer frem. Man kan selvfølgelig
bare køre på må og få og stole på sit held,
men mange B&B værter er nu på nettet, så man i ro
og mag kan bestille hjemmefra. Prøv f.eks. en søgning på Google
(www.google.com)
med nøgleordene '<stednavn> bed breakfast'.
I juni 2001 boede vi på B&B i Brugge (www.brugge.be)
og fandt det dejligste sted i t'Koetshuis
(gastenkamer.be/Intropagina.htm,
email:
info hos gastenkamer.be)
hos Barbara og Bernard. I deres have i den gamle middelalderby har de
en gammel hestestald, som nu er indrettet til to rustikke og top-moderne
dobbeltværelser med jacuzzi og det hele samt en dejlig stor opholdsstue
og terrasse ud til byens grønne anlæg. Den ene mur i 'hestestalden'
er mange hundrede år gammel og optræder på et gammelt
kobberstik over byen. Prisen pr. værelse ligger omkring 600
kr. afhængig af sæson. Både Brugge og t'Koetshuis anbefales
på det varmeste. Hils Bernard og Barbara fra os, hvis I besøger
dem.
Opsætningen (layout) af denne side er lavet med et eksternt Cascading Style Sheet (CSS). Hvis du ser denne tekst, understøtter din browser sandsynligvis ikke CSS. Jeg har gjort, hvad der står i min magt, for at alt indhold skal kunne vises i alle browsere, men opsætningen vil ikke længere blive vist i browsere, som ikke understøtter CSS.