Franz Liborius Schmitz

Professionelle silhuettører var oftest omrejsende folk. Ingen by i vores del af verden kunne brødføde en silhuettør i længere tid. 'Premiersilhouetteur' Franz Liborius Schmitz var bestemt ingen undtagelse fra denne regel. Men i modsætning til mange af sine kolleger ser Schmitz ud til at have rejst lige så meget af lyst som af nødvendighed. Ofte ser man, at han undgår større byer, som han er i nærheden af, for i stedet at drage ud på nye eventyr. Før han kom til Skandinavien o. 1800, rejste han i Tyskland og muligvis også i Frankrig. I årene fra 1802 til 1827 berejste han det meste af Danmark, store dele af Norge og nogle egne af Sverige foruden enkelte udflugter til Slesvig-Holsten.

Hans rejser er interessante ud fra et slægtsforskningsmæssigt synspunkt. En kortlægning kan medvirke til at identificere de portrætterede på nogle af de mange tusinde silhuetter, som han lavede. Hans silhuetter var smukke, og mange af dem er bevaret. Men ofte er der stor mangel på viden om dem.

Denne side er derfor et forsøg på at samle den viden, som findes om Schmitz' rejser. Jeg håber, at nogen vil kunne få glæde af denne kortlægning - og jeg håber specielt, at nogen vil hjælpe med at udbygge den ved at fortælle mig om silhuetter, som kan dateres og stedfæstes. Også annoncer omhandlende hans besøg har stor interesse.

Schmitz starter med at rejse rundt i Tyskland og - efter eget udsagn - i Frankrig. 10 jun 1799 meldes han som gæst i Kiel [Wochenblatt zum Besten der Armen in Kiel].

D. 14. maj 1800 gifter han sig i Valløby ved Køge med præstedatteren Anna Dorothea Schousboe. Parret er på gennemrejse ved bryluppet og har tilsyneladende ikke anden tilknytning til stedet end, at brudens storebror er skoleholder i nabolaget.

Ved folketællingen 1. februar 1801 bor parret i Lavendelstræde 99 i København.

Indtil videre kendes ingen silhuetter i Danmark dateret tidligere end 1803.

I sommeren - muligvis efteråret - 1802 optræder han for første gang i Norge. Der kendes meget lidt til denne rejse, men et par silhuetter fra Drammen af familierne von Cappelen og Thorne [Norsk Folkemuseum, museumsnumrene NF.01140-1012 og NF.01140-462] kan ikke være klippet senere end denne tidsramme. Hertil kommer en silhuetgruppe af familien Riddervold i Åsgårdstrand ved Horten [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.00607-310], som må stamme fra samme rejse, omend den måske er klippet nogle måneder senere. Jeg har indikationer, men endnu ikke noget sikkert bevis på, at han har besøgt Kristiansand på samme rejse. Der er indtil nu ikke fra denne rejse påvist silhuetter klippet i Christiania.

I januar 1803 er han i Danmark. Det ved man helt præcist, idet translatør Andreas Jørgensen i Odense i sin dagbog for 16. januar 1803 har indklæbet sin silhuet og skrevet "Den hertil ankomne Silhouetør Schmidt kom derop og silhouetterede os ..". Men denne silhuet er indtil videre også den eneste, som kendes i Danmark fra 1803. Da han senere samme år dukker op i Bergen, praler han med at have arbejdet i de danske provinser. Besynderligt nok nævner han ikke København.

Hans anden norgesrejse, som nødvendigvis må være indledt i 1803, kan være startet i Kristiansand. I disse år er der stadig en livlig skudefart fra Thy og Hanherred til byerne i det sydlige Norge, herunder specielt Kristiansand. Herfra er han iflg. Grevenor ^[1] draget videre til Ekersund, Stavanger fra 9. juni 1803 ^[2] og Bergen, hvor han opholder sig til ud på sommeren. Derefter rejser han videre nordpå langs kysten, er bl.a. i Molde og Kristiansund og når til Trondhjem omkring 1. september ^[3]. Her bliver han op mod et par måneder, idet han 10. oktober 1803 annoncerer, at han ugen efter vil rejse til Christiania via Røros. Der findes dog indtil videre ikke noget tegn på, at han faktisk kom til Christiania på denne rejse ^[4].

21. januar 1804 er Schmitz i København. Hans annonce i Adresseavisen har en ordlyd, som antyder, at han ikke blot logerer, men har fast bopæl i byen. ^[5].

17. november 1804 averterer han i Flensborg.

15. januar 1805 annoncerer han i Kiel: "Der bereits in Deutschland, Dänemark und Norwegen wegen ähnlichen Treffen bekannte Silhouettenschneider Franz Liborius Schmitz, gebürtig aus Bonn, wohnhaft in Kopenhagen, empfiehlt sich Allen, welche ihre Silhouette aufs fein-ähnlichste und geschwindeste aus freier Hand ausgeschnitten zu haben wünschen. Ein Brustbild kostet 8 fl., die ganze Figur 1 Mk. Auf Verlangen komme ich zu einem jeden ins Haus. Logire in der Stadt Stockholm bei Hrn. Bandtholtz in der Schuhmacherstraße." Altså stort set samme tekst, som vi kender fra Norge, og tillige dokumentation for, at han nu bor i København. 23. januar 1805 averterer han atter i Kiel og annoncerer, at han vil rejse videre den efterfølgende mandag.

I 1805 averterer han i Adresseavisen, at han er i København.

23. maj 1806 er han i København, hvor han er fadder ved sin søn Otto Christopher Schmitz' dåb i Vor frue Kirke.

I 1807 er han i Kerteminde ["Den store Brolykke-silhuet"]. Samme år er han sandsynligvis i Hillerslev ved Thisted. Selv om skudefarten mellem Danmark og Norge i disse krigsår er under pres fra englænderne, så findes den stadig, og Schmitz kan meget vel have benyttet lejligheden til at lade sig sætte over til Norge igen.

I 1807 er han i Christiania ud på høsten [Norske Intelligenz-Sedler nr. 89]. Muligvis har han allerede været i Norge i 1806, men dette er højst usikkert.

3. februar 1809 er han i København, hvor han får døbt datteren Mariane. Bosat Stormgade 191.

O. 1809-10 er han i Mårslet ved Århus [enkeltportrætter af sognepræst Mathias Christian Brandt og hans familie].

O. 1810 er han i Roskilde [Familiestykke af Jacob Borchs familie, Roskilde Museum].

I 1811 er han i Göteborg. Det vides også, at han har været i Örebro, muligvis på samme rejse.

Fra midten af 1812 til langt ind i 1814 er han på sin sidste store norgesrejse. Vi møder ham i Christiania [Norske Intelligens-Sedler nr. 104, 1812], hvor han bor i mange måneder [ibid. nr. 10, 1813]. Herfra stammer bl.a. silhuetsamlingen af overprokurator, senere regeringsadvokat og sorenskriver Bredo Henrik von Munthe af Morgenstierne og familie [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NFB.58337]. Fra Christiania er han via Drammen, Sandefjord, Skien og en række andre kystbyer rejst rundt om Sørlandet. Han drager videre vest- og nordover og er i Bergen 16. oktober 1813. Om det er på turen nordover eller på returrejsen, ved vi endnu ikke. Det er usikkert, hvor langt han har været nord for Bergen. Jeg mener, at han har været i Ålesund og muligvis i Kristiansund, men næppe i Trondheim. På rejsen langs kysten tilbage til Christiania tilbringer han iflg. Grevenor jul og nytår i Kristiansand, men der kendes også en enkelt silhuet fra Flekkefjord samt en meget lang række fra Mandal, som kan dateres til vinterhalvåret 1813-14. Af øvrige byer, som han har besøgt på denne rejse, kan nævnes: Holmestrand, Kongsberg, Kragerø, Larvik, Porsgrunn, Sandefjord, Skien, Stavanger, Tønsberg. Silhuetsamlinger af familierne Heuch i Kragerø og Foyn i Tønsberg [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.25937-001 og NF.00607-982] kan næppe være klippet før ind i 1814, og et stort familiestykke af generalkrigskommissær Niels Andreas Vibe og familie i Christiania [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.00607-411] kan definitivt dateres til 1814. En silhuetgruppe af apoteker Scheens familie i Risør [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.08236-002] kan dateres til 2. halvår af 1814. Der findes for tiden ingen viden om, at Schmitz efter denne rejse skal have været i Norge igen^[6].

I 1814 er han i København, bosat Ll. Helliggeiststræde 162, 3. sal [Dagen nr. 195, 1814]

I 1815-16 er Schmitz atter på Fyn. Han har bl.a. været på Brolykke nord for Kerteminde, i Assens og i Faaborg.

15. juni 1816 er han i Ringkøbing.

6. september 1817 er han i Flensborg.

Fra 3. januar til midten af maj 1818 er han i Lübeck ^[7].

O. 1818 er han i Bramstedt [Silhuet af familien Müller på Gottorp Slot]

23. december 1818 er han i Schleswig.

8. maj 1819 er han atter i Flensborg.

I 1819 er han i Randers.

Først på året 1821 er han i Aarhus [familiestykke af købmand Jens Peter Schmidt med hustru og syv børn. Kopi bl.a. på Bymuseet i Aarhus].

Omkring årsskiftet 1821-22 er han i Roskilde [familiestykke af Margrethe Christine Jacobsen f. Brønniches fem ældste børn, Roskilde Museum].

Fra januar til april 1822 er han atter i Lübeck. Herfra skal han være rejst til Ratzeburg, Hamburg og Schwerin.

I slutningen af september eller begyndelsen af oktober 1822 er han i Svendborg [et nu adskilt familiestykke af købmand Peder Jørgensens familie på Svendborg Museum, genstand nr. 24.155].

I efteråret 1822 er han atter i Roskilde [silhuetgruppe af slagter Niels Jørgen Lund med hustru og to drenge, Roskilde Museum].

24. januar 1823 er Schmitz i Odense [Hempels Avis]. 18. april samme år er han i Nyborg.

Omkring forår-sommer 1823 er han i Næstved [Silhuetklip af familien Soldath og flere på Næstved Museum, www.naestved-museum.dk] .

1824 er han i Holbæk [Pottemager Hans Larsen Lund (1779-1839) og familie, Holbæk Købstads Historie, p. 512].

O. 1824 er han i Rudkøbing [Hans Henrik Hansen (1816-69), Øhavsmuseet Langeland, genstand nr. 004:1964].

Der er en vis sandsynlighed for, at Schmitz har været i Roskilde en gang i løbet af første halvår 1826, idet et lille familiestykke af vævermester Johan Henrich Schmeltz med hustru og to børn [Roskilde Museum] er klippet i dette tidsrum. Silhuetten er dog ikke endegyldigt identificeret som klippet af Schmitz.

10. marts 1827 dør han på Allingskovgaard nord for Silkeborg og begraves i Svostrup.

---

Noter:

[1] Henrik Grevenor, "Silhouetter", katalog for Norsk Folkemuseums særudstilling af samme navn, Kristiania 1922.
til notehenvisning 1

[2] Stavanger Museum / Årbok 1956 s. 96.
til notehenvisning 2

[3] Trondhjems Adresseavis nr. 70, 2. september 1803.
til notehenvisning 3

[4] Grevenor prøver at sandsynliggøre, at Schmitz må have været i Christiania, ved at pege på nogle silhuetter fra Drammen, som han henfører til 1803. Disse er imidlertid fra 1802 som nævnt i denne artikel og stammer dermed fra en tidligere rejse, eftersom Schmitz i mellemtiden var i Odense i januar 1803.
til notehenvisning 4

[5] Annoncen i Adresseavisen (egl. Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger) nr. 27, 21. januar 1804 lyder: "Franz Schmitz, fra Bonn, Premier-Silhouetteur, som allerede i Frankrig, Tydskland samt i de danske Provinser har med Held udskiæret mange Herskabers og Borgeres Silhouetter meget lignende. For et Par i Brystbillede tager jeg 1 Mk. og i heel Figur 2 Mk. danske. Ligeledes forfærdiger jeg ogsaa Familiestykker og er paa Forlangende, villig at opvarte Enhver i Huset. Er boende i lille Kongensgade 81, 1ste Sal". Det bemærkelsesværdige er dels, at han ikke nævner sin store norgesrejse, dels at han skriver "er boende" i stedet for "logerer". Det kan tyde på, at han har taget fast ophold.
til notehenvisning 5

[6] Grevenor mener med en række eksempler at kunne sandsynliggøre, at Schmitz har været i Norge i 1816 og 1817. Ingen af disse eksempler har hidtil kunnet verificeres. Fx mener Grevenor, at en silhuet af familien Morgenstierne [NF.01140-419] næppe kan være tidligere end 1816. Det er ikke korrekt, for den viser de børn, som daværende overprokurator Bredo Morgenstierne har med sin hustru o. årsskiftet 1812-13 eller lidt ind i 1813, hvilket også passer bedre med Schmitz' whereabouts.
til notehenvisning 6

[7] Fra dette besøg i Lübeck stammer den måske mest pompøse annoncetekst, som Schmitz har brugt: "Der in seiner Kunst seit vielen Jahren geübte und ganz sicher treffende Silhouetteur Franz Liborius Schmitz macht allen hohen Herrschaften wie auch dem hochgeehrten Publiko bekannt, daß er in einer oder zwei Minuten Jeden im Brustbild oder ganzer Gestalt vollkommen ähnlich mit der linken Hand ausschneidet; ersteres für 6 ß, letzteres für 12 ß, ganze Familienstücke schneidet er für 9 Mk sehr geschwind in der leichtesten und ungezwungensten Stellungen aus und verziert sie mit Landschaften worauf Bäume, Gebüsche aller Art, Blumen, Luft, Neumond, Abendstern, Abendroth usw. so schön ausgearbeitet sind, daß sie aller Erwartung übertreffen werden. Auf Verlangen wird er Jedem in seinem Hause aufwarten. Da er sich nur wenige Tage hier aufhalten kann, so bittet er um baldige Bestellungen. Er logiert im Goldenen Apfel." [Lübeckischen Anzeigen, 3. januar 1818]
til notehenvisning 7