|
Hans Storm
Dagbog fra en kinafart 1829-30 |
|
Denne dagbog er skrevet af Hans Storm, da
han som matros sejlede med Asiatisk Kompagnis skib 'Frederik VI' til Kina
i 1829-30.
Asiatisk Kompagni (tidl. også kaldet Ostindisk Kompagni) fik sine kongelige privilegier i 1732 og drev en omfattende og særdeles indbringende handel på fjernøsten. I 1770-erne udløb privilegierne dog, og territorierne (f.eks. Tranquebar) måtte afstås til staten. Kompagniet beholdt dog eneretten til handel på Kina og drev fortsat en indbringende teimport. Krigen mod England 1807-15 blev en katastrofe for kompagniet, som derefter aldrig genvandt sin tidligere styrke. Der blev i tiden efter krigen og indtil kompagniets opløsning i 1843 udsendt enkelte ekspeditioner, men alle med tab.
I dagbogen beskriver Hans Storm i knappe vendinger, hvordan hverdagen har formet sig for en matros på sejlskibet. Der indgår et væld af fagudtryk, som givetvis er kendt af sejlsportsfolk. Af hensyn til de mindre 'søstærke' (f.eks. os selv), har vi tilføjet en række ordforklaringer bagest. Ord, som indgår i ordforklaringerne, er såvidt muligt skrevet i kursiv, første gang de forekommer i teksten. Denne trykte udgave af dagbogen stammer fra en transskription, som Hans Storms sønnesøn, Povl William Storm, har lavet omkring midten af 1900-tallet. Der er ikke tale om en direkte afskrift, men om en nænsom tilpasning til Povl William Storms eget sprog. Han har også lavet efterskrift ud fra oplysninger på Rigsarkivet. Originalen af dagbogen er nu i vores eje. Tove og Jan Tuxen
Indholdsfortegnelse:DagbogApril.Den 21. April 1829 kom jeg ombord i Skibet og vi halede ud af Bommen. Den 23. var Prinsen ombord hos os, vi maatte alle Mand til Vejrs for ham, der var Musik ombord. Den 25. fik jeg Tilladelse at gaa i Land. - Den 26. blev der holdt Generalmønstring. Direktionen var samlet ombord. De øvrige Dage tog vi Ladning og Proviant ombord. Maj. Den 1ste faldt Peder Risom ned og slog sig fordærvet, om Eftermiddagen kom han i Land paa Hospitalet, han var meget daarlig. Den 2. var jeg i Land med hans Klæder. Den 3. lettede vi i Guds Navn vore Ankre paa Københavns Red og løb ud i Renden. Den 4. lettede vi vort Anker i Renden - - Samme Aften ankrede vi paa Helsingørs Red. Den 6. lettede vi paa Helsingørs Red med en god Vind. Vi fyrede Skud for Helsingør. Da vi havde passeret Kullen fik vi stiv Kuling imod. Den 9. holdt Assistenten Auktion for alle Slags Søklæder. Den 11. passeres Skagen, samme Aften fik vi Norge i Sigte og satte vor Kurs efter Kanalen. Den 12. smukt Vejr, men stiv Kuling af N.N.O. Den 13. samme Vejr og Vind. Den 14. sprang Vinden imod, men godt Vejr. Den 15. almindelig Bededag var Vinden ligeledes. Om Eftermiddagen blev Vinden god. Den 16. samme Vejr og Vind. Vi fik engelsk Lods ombord, som skulde lodse os gennem Kanalen. Den 17. passeredes Dover med god Vind. Den 18. samme Vejr og Vind passerede Øen Wight og slap Lodsen. Den 19. samme Vejr og Vind indtil om Eftermiddagen, det tog til at kule op saa vi maatte tage Reb i vores Mærssejl og stryge Boven-Bram-Stænger og Ræer. Den 20. havde vi et stort Arbejde med at røre Tovene ud og tage Ankrene ind paa Bakken. Om Eftermiddagen løjede det af, og vi tog Rebene ud af Mærssejlene. Den 21. om Morgenen satte op Boven-Bram, om Eftermiddagen tog det til at kule, saa vi maatte tage Stænger og Ræer ind igen. Den 22. om Morgenen fik vi en Kutter i Sigte, som blev antaget for en Røver, vi fik blikstille Vejr, vi ladede Kanonerne og gjorde alting klart. Samme Dag havde vi vor store Bramstang nede formedelst Boven-Bramsalingen var itu, omsatte alle Pyttingvanterne, saa vi havde ingen Frivagt den Dag. Om Aftenen blev vi mønstret til Kanonerne. Jeg blev ansat til Lader ved Kanon No 3. Den 23. om Morgenen satte vi op store Bramstang tillige med Boven-Bramstang og Raa, da Salingen var istandsat, havde vi stille. Den 24. om Søndagen stille indtil om Middagen fik Luft af en god Vind som vedblev at tiltage mod stiv Kuling. Den 25. om Formiddagen satte 2 Reb i Mærssejlene. Boven-Bram-Ræerne til Dæks klodsrebede Krydssejlet, fastgjorde Storsejlet. Den 26. om Morgenen strøg Boven-Bramstængerne. Kl. 12 løjede det lidt af tilsatte Underlæsejl. Den 27. løste ud Ræerne satte til Læsejlene. Om Eftermiddagen maatte vi eksercere første Gang med Kanonerne. - Den 28. samme Vejr og Vind. Kristi Himmelfartsdag befandt vi os under Madeira. Om Aftenen tog ned vore Læsejl styrede Bidevind V.N.V. for ikke at komme for nær Landet. Den 29. smukt Vejr og god Vind, slog fra vort Storsejl - Krydssejl og Fore-Stænge-Stagsejl, slog straks andre Sommersejl under, da det smukke Passatvejr begyndte. Om Formiddagen eksercerede vi ved Kanonerne, om Eftermiddagen ved Geværerne. Den 30. samme Vejr og Vind. Den 31. om Søndagen blev der holdt Gudstjeneste om Formiddagen her ombord, om Eftermiddagen fornøjede vi os med Dans og Sang. Juni. Den 1. Juni samme Vejr og Vind. Den 2. om Morgenen blev befalet alle Mand at tage deres Køjer paa Dækket, fordi der skulde gøres rent og ryges ud under Dækket. Passerede Vendekredsen. Den 3. havde vi Solen i Zenith, vi var omtrent paa 20o nordlig Bredde. Samme Dag blev Rationen 3 Pægle Øl 1/2 Pot Vand og 2 Snapse, hidindtil havde den været 1 Pot Øl og 1 Snaps. Passaten vedvarede med smukt Vejr. Om Aftenen blev der holdt Bøn. - Den 4. smukt Vejr. Vi satte vore Vaterstag og Fokkestag. Om Aftenen halede vi ind vore Læsejl fastgjorde Bramsejlene gav op Undersejlene og brasede Bak, da vi ventede Land i Sigte. Den 5. om Morgenen paa Dagvagten satte til hvad som trække kunde. Kl. 7 fik vi Land i Sigte. Det var en af de grønne Forbjergs Øer. Vi styrede vor Kurs sydefter, henimod Aften fik vi (en) Brig i Sigte som holdt med os Fart. Den 6. om Morgenen Kl. 1 saa vi ham forude, vi halede ned Læsejlene og styrede til Luvard af ham, men han gik os af Sigte. Vi gjorde alt vort Skyts klart, da vi antog ham for en Røver. Da Dagen kom havde vi ham forude, henimod Middag indhentede vi ham og løb ham af Sigte. Den 7. Pindsedag Morgen kom Vinden imod med stille og godt Vejr. Om Eftermiddagen fornøjede vi os med Spil. Om Aftenen holdt vi Bøn, og derpaa var den Dag tilende. Den 8., Anden Pinsedag rummede Vinden til. Om Formiddagen maatte vi gaa i Arbejde med at tjære vore Stænger og andre Rundholter samt Røsten og Ankerstokken. Den 9. om Morgenen fik vi en Brig at se til Luvard. Det var en Engelskmand, thi han hejsede sit Flag for os. Vi satte Læsejl til da Vinden rummede, saa vi godt kunde styre Kurs. Den 10. om Morgenen halede vi vore Læsejl ned, vi fik stille og om Formiddagen satte Undervant - slog store Mærssejl og fore Mærssejl tillige med Fokken fra, og andre gamle slog vi under igen. Den 11. stille og godt Vejr med lidt omspillende Luft. - Den 12. tottede vi vore Underræer. Vi fik lidt Luft af en god Vind satte Læsejl til. Den 13. skrallede Vinden og vi fik stille og godt Vejr. Den 14. om Søndagen stille og smukt vejr. Om Formiddagen holdt vi Gudstjeneste om Eftermiddagen fornøjede vi os med Spil Sang og Dans. Den 15. stille Vejr vi fiskede nogle Hajer. Den 16. ligeledes stille og smukt Vejr men havde stærke Regnbyger. Vi havde en Sejler til Luvard. Den 17. stærk Regn. Vi tog vor fore Bramstang og Raa til Dæks. Om Formiddagen lidt Luft af god Vind. Om Eftermiddagen stille. Den 18. frisk Luft men Modvind.Den 19. stille og Modvind stærk Regn.Den 20. frisk Luft af Modvind.Den 21. Søndagen stiv Kuling. Slog fra Jageren, Bramstagssejl og Klyveren, satte Reb i Mærssejlene. Den 22. samme Kuling og klart Vejr. Vi satte et Stængestag op paa Fortoppen. Den 23. samme Vejr og Vind. Den 24. Sankt Hansdag ligeledes Modvind og frisk Kuling. Vi fiskede en Del store Fisk, hvoraf der blev kogt Suppe til alle Mand. Den 25. smukt Vejr. Vinden imod, vi satte op vore Bramstænger og Ræer. Den 26. samme Vejr og Vind. Vi satte Stængevanterne, Stag og Barduner, samme Dag slap vort Øl op. - Den 27. ved Middagstid passerede vi Linien. - Nu blev Rationen kun 1 Pot Vand og 2 Snapse om Dagen. Den 28. Søndagen. Holdt Gudstjeneste om Formiddagen. Vi ofrede efter gammel Skik til de fattige efter eget Behag, jeg gav 3 Mark. Vi fik en Sejler i Sigte for ude, som stod imod os. Vinden S.O. styrede Bidevind hen, smukt Vejr. Hen paa Eftermiddagen halede vi ham ind, vi hejsede vort Flag for ham, han viste sit igen, hvoraf vi erfarede, at det var en Franskmand. Den 29. samme Vejr og Vind. Vi havde samme Sejler i Læ af os, han hejsede igen sit Flag for os, og vi viste vort igen. Om Aftenen løb vi ham af Sigte. Den 30. samme Vind og Vejr. Vi havde nok at bestille med at faa vort Stads i Orden til om Morgenen, vi skulde holde os lystige. Juli. Den 1. om Morgenen satte vi Reb i vore Mærssejl. Stiv Kuling Vinden S.O. Nu begyndte Kommerssen med alle de Narrestreger som tænkes kunde, hen paa Eftermiddagen begyndte vi at danse og holdt ud til om Natten Kl. 12. Den 2. samme Vejr og Vind. Vi begyndte igen at holde os lystige, og holdt ud til Midnat. Nu var den Stads til Ende, men nu begyndte vi paa en anden Leg. - Den 3. samme Vejr og Vind. Om Morgenen begyndte vi at hale Tovene paa Dækket. Der blev gjort rent paa Banjerne og røget ud. Den 4. samme Vejr og Vind. Vi skød Tovene ned igen. Den 5. Søndagen, som var min Fødselsdag samme Vind men stærke Byger. Vi slog en anden Klyver under. Om Aftenen trakterede mine Kammerater mig paa Punch.Den 6. smukt Vejr og samme Vind. Vi løste Rebet ud af Mærssejlene, tog Boven-Bramstænger og Ræer til Dæks, slog Jageren fra og tog Bommen paa Dækket, slog et andet Store-Stænge Stagsejl under. Den 7. samme Vejr og Vind. Vi satte op Bindingsreb paa Stormasten og Fokkemasten. Den 8. smukt Vejr S.O. Vinden vedvarende. Den 9. passerede vi den sydlige Vendekreds. Smukt Vejr. Vinden mere østlig. Den 10. samme Vejr og Vind. Styrede S.O. hen. Den 11. god Vind og smukt Vejr, satte Læsejlene til. Om Formiddagen fik vi en Sejler i Sigte agterud, som holdt mod os hen. Henimod Aften halede han os ind, løb i Læ af os og prajede. Det var en engelsk Paket, som skulde til Bengalen, den havde en Del Passagerer med. Den 12. Søndagen om Morgenen var han os af Sigte. Samme Vejr og Vind. Den 13. stiv Kuling og Regn, satte et Reb i Mærssejlene. Vinden imod. Vi havde en Sejler i Læ af os. Den 14. bedre Vejr og samme Vind. Om Morgenen slog vi andre Bramsejl under. Den 15. tog det til at kule, saa vi maatte sætte 2 Reb i Mærssejlene, samme Vind. - Den 16. samme Vind, det løjede af, vi løste et Reb ud. Om Formiddagen blev alle Mand kaldt agterud og Artiklerne blev læst op for os. Den 17. Modvind og stærke Byger. Vi slog Stormmesanen under. Den 18. rummede Vinden, saa vi styrede Kurs Bidevind hen, satte 2 Reb i Mærssejlene. Den 19. Søndagen samme Vejr og Vind. Vi morede os om Aftenen med en Bolle Punch, da det var en af mine Kammeraters Fødselsdag ved Navn Christian Moldrup. Den 20. samme Vind. Det løjede lidt af. Vi løste et Reb af Mærssejlene. Vi tog Kanonerne ned i Valen. Den 21. smukt Vejr og god Vind, løste Rebet ud af Mærssejlene og satte Læsejl til. Den 22. samme Vejr og Vind. Den 23. smukt Vejr og god Vind. Den 24. skrallede Vinden. Vi halede ind i Læsejlene. Godt Vejr. Vi styrede Kurs Bidevind. Den 25. god Vind og godt Vejr, satte til Læsejlene. Om Eftermiddagen holdt Assistenten Auktion paa Klæder og Fodtøj. Den 26. Søndagen Vinden skral, halede ind Læsejl. Om Formiddagen holdt vi Gudstjeneste. Den 27. om Formiddagen tog et Reb i Mærssejlene, da det begyndte at kule. Vinden mere rum. Den 28. god Vind men Kulingen tiltog, saa vi maatte sætte nok et Reb i Mærssejlene. Vi skulde efter Gisning være passeret Kap eller det gode Haabs Forbjerg. Vi tog Boven-Krydsstang og Raa til Dæks tillige med fore Bram-Raa. Den 29. samme Vind, det løjede lidt af med Kulingen. - Den 30. smukt Vejr. Vi løste Rebene ud af Mærssejlene og satte Fore-Bram-Raa op. Om Formiddagen satte Stængevant, Stag og Barduner. Den 31. om Morgenen slog et andet Fore-Mærssejl under. Det tog til at kule. Vi satte et Reb i Mærssejlene. Vinden god. August. Den 1. god Vind men stærke Hagelbyger. - Den 2. Søndagen smukt Vejr og god Vind, løste Rebene ud og satte til Under-Læsejl. Den 3. stille og smukt Vejr. Ved Middagstid fik vi Luft og god Vind. Vi havde en Sejler til Luvard. Han hejsede Flag for os og bar af ind til os. Det var en engelsk Ostindiefarer hjemhørende i London. Den 4. smukt Vejr. Vinden lidt skral, om Morgenen var Sejleren ude af Sigte. Den 5. samme Vind - stiv Kuling. - Den 6. Vinden mere rum og godt Vejr, styrede Kurs. Den 7. samme Vind tykt Vejr og stiv Kuling.Den 8. stille og tykt Vejr. Den 9. Søndagen frisk Kuling af en god Vind, satte Læsejl til. Den 10. samme Vind. Kulingen tiltog saa vi maatte sætte 2 Reb i Mærssejlene og klodsrebe Krydssejlet. Den 11. samme Vejr og Vind. Den 12. løjede det lidt af, løste et Reb ud af Mærssejlene.Vinden skrallede saa vi styrede Bidevind. Om Eftermiddagen rummede Vinden lidt, vi løste Rebene ud og satte fulde Sejl til. Den 13. god Vind stiv Kuling satte et Reb i Mærssejlene. - Den 14. samme Vejr og Vind. Om Eftermiddagen fik vi Land i Sigte, det var de ubeboede Øer ved Navn Sankt Poul og Amsterdam. Det løjede af, vi stak Rebene ud af Mærssejlene. Den 15. godt Vejr og samme Vind, satte Læsejl til. Den 16. Søndagen samme Vejr og Vind. Vi fornøjede os om Eftermiddagen med Spil. - Den 17. stiv Kuling, halede ud Læsejlene og satte et Reb i Mærssejlene. Vinden god. - Den 18. smukt Vejr, løste Rebene ud af Mærssejlene og satte Læsejlene til, vi satte op Boven-Krydsstang og Ræer. Den 19. samme Vejr og Vind. Den 20. smukt Vejr og samme Vind. Vi slog Stormmesanen og Stormklyveren fra og slog andre under. Den 21. smukt Vejr. Vinden skrallede, vi satte ned Læsejlene og vi satte op Store-Boven-Bramstang og Raa. Vi skulde i Dag være passeret den sydlige Vendekreds. Den 22. stille og smukt Vejr. Om Morgenen paa Dagvagten satte vi op Fore Boven-Bramstang og Raa tillige med Jagerbom ud og slog Jageren under. Om Eftermiddagen slog andre Bramsejl under. Den 23. om Søndagen samme Vejr, om Formiddagen holdt Gudstjeneste. Den 24. frisk Luft og Vinden imod. Den 25. sprang Vinden god. Vi satte Læsejlene til, slog et andet Fore Mærssejl under. Den 26. samme Vind og smukt Vejr. Den 27. stiv Kuling af en god Vind. Om Formiddagen fik vi Kanonerne paa Dækket, da der skulde røges ud paa Banjerne, tilligemed maatte vi skruppe Køjerne rene. Den 28. stak et Reb i Mærssejlene. Vinden mere skral, styrede Bidevind hen. Den 29. smukt Vejr. Vinden god.Vi malede Skibet udenbords paa begge Sider. Den 30. Søndagen samme Vejr og Vind, satte Læsejlene til. Den 31. skrallede Vinden. Vi halede ned Læsejlene og styrede Kurs Bidevind hen, smukt Vejr. Vi malede overalt indenbords og rørte Tovene i. September. Den 1. god Vind smukt Vejr satte Læsejl til vi gjorde Ankre og Tove klar. Om Aftenen gjorde vi fast Bramsejlene, satte 2 Reb i Mærssejlene og gav op Undersejlene. Vi brasede Bak, da vi ventede Land i Sigte. Den 2. god Vind, tykt Vejr. Paa Dagvagten satte vi fulde Sejl til igen og styrede vor Kurs. Op ad Formiddagen fik vi Java i Sigte. Det klarede op, vi fik en Sejler i Sigte, som stod mod os hen, om Aftenen stærk Regn og Torden. Den 3. godt Vejr og Vind om Eftermiddagen kom vi til Ankers paa Aunier (Aujer) Red formedelst vi skulde fylde Vand og tage Forfriskninger. Den 4. var vi i Land og fylde Vand. Vi fik nogle Skildpadder tillige med andre Forfriskninger ombord. Den 5. blev vi ganske færdige. Om Eftermiddagen var jeg i Land og saa mig om i Byen. Jeg købte mig nogle Frugter. Om Aftenen satte vi Baaden ind og gjorde alting klart til at lette. - Den 6. Søndag Morgen lettede vort Anker for at fortsætte vor Rejse videre, men vi fik stille og maatte stoppe op for Varpet. Ved Middagstid fik vi lidt Luft af god Vind. Vi lettede og styrede vor Kurs. Den 7. smaa Luft og omspillende Vinde. Nu fik hver Mand 1 1/2 Pot Vand om Dagen. Den 8. godt Vejr og god Vind. Vi passerede en hollandsk Skonnert. Den 9. samme Vejr og Vind. Om Aftenen gik vi til Ankers, da vi ikke kunde sætte væk om Natten formedelst det snævre Farvand. Den 10. lettede vi vort Anker om Morgenen med en god Vind og styrede vor Kurs væk. Vi passerede adskillige Sejlere. Om Aftenen ankrede vi i Banka Strædet. Den 11. om Morgenen lettede vi vort Anker med samme Vind og Vejr og løb væk gennem Strædet. Vi passerede en engelsk Brig, som kom imod os. Om Aftenen kom vi Strædet ud. Den 12. samme Vejr og Vind. Om Eftermiddagen passerede vi Linien. Den 13. Søndagen smukt Vejr og samme Vind. Om Formiddagen holdt vi Gudstjeneste. Den 14. omspillende Vinde, stærk Regn og Torden. Den 15. smukt Vejr og god Vind satte til Læsejlene. Vi havde Solen i Zenith. Den 16. samme Vejr og Vind. Den 17. frisk Kuling af samme Vind. Om Morgenen døde paa Dagvagten en Mand fra os ved Navn Gotlib Klein. Henimod Middag blev Flaget hejst og alle Mand kom agterud, der blev holdt en anstændig Begravelse. Samme Dag blev der holdt Auktion paa hans Klæder. - Den 18. godt Vejr og god Vind vi passerede i disse Dage adskillige Øer. Den 19. samme Vind og stiv Kuling. Den 20. Søndagen samme Vejr og Vind. Om Morgenen tog vi Boven-Bram-Stænger og Ræer og Jagerbommen til Dæks. Den 21. samme Vejr og Vind vedvarende. Vi gjorde vore Tove klar til at ankre. Den 22. stærk Regn men god Vind. Om Eftermiddagen fik vi Land i Sigte, vi satte tvende Reb i Mærssejlene gav op Undersejlene og brasede Bak. Den 23. god Vind og godt Vejr. Vi (satte) fulde Sejl til og styrede vor Kurs efter Landet. Om Eftermiddagen kom vi til Ankers under Fæstningen Cevita udenfor Manilla. Vi saluterede med 9 Kanonskud, om Aftenen tog vi Ræer til Dæks. Oktober. Den 4. Søndagen var jeg tilligemed en Del af mine Kammerater i Land for at fornøje os. Den 8. om Aftenen mistede vi en Mand, som ved Døden bortgik fra os, hans Navn var Johan Heinty og havde hjemme i Kalundborg. - Den 9. kom han i Land og blev begravet. - Den 17. lettede vi vort Anker paa Cevita Red og sejlede op til Byen Manilla. Samme Aften ankrede vi paa Reden. Den 30. blev vi sejlklar. Vi satte vore Boven-Bram-Stænger og Ræer og Jagerbommen ud og gjorde os klar til at lette. - Den 31. lettede vort Anker paa Manilla Red ved smaa Luft og god Vind og satte vor Kurs til Søs. Ved Middagstid kom Vinden imod og tog til at kule, saa vi kom ikke til Søs. Vi bar af igen og tog Boven-Bram-Stænger og Ræer til Dæks, satte et Reb i Fore Mærssejl og Krydssejl. Henimod Aften kom vi til Ankers under Landet. Tog Bramræerne til Dæks. November. Den 1. Søndagen Stygt Vejr med Regn og Storm. Om Eftermiddagen lod vi det Styrbords Anker falde og tog Bramstængerne til Dæks. - Den 2. løjede det lidt af og blev bedre Vejr. Vi lettede vort Styrbord Anker. Den 3. om Morgenen tidlig satte Bramstænger og Ræer op. Vi lettede vort Anker med smaa Luft af en god Vind. Om Eftermiddagen fik vi Vinden imod, saa vi kom ikke til Søs, men maatte gaa til Ankers. Den 4. lettede vi vort Anker, fik lidt Luft af god Vind, om Eftermiddagen fik vi Vinden imod, men slap da ud. Den 5. stille og smukt Vejr med lidt omspillende Luft. Den 6. samme Vejr. Der blev holdt Auktion paa den afdødes Klæder. Den 7. smaa Luft Vinden imod. Om Morgenen satte vi op Boven-Bramstænger og Ræer. Om Formiddagen blev Flaget hejst. Alle Mand kaldt agterud og Artiklerne blev oplæst, om Aftenen trak det op med Regn og Torden. Vi satte et Reb i Mærssejlene og strøg Boven-Bram Ræer. Den 8. Søndagen. Smukt Vejr Vinden imod. Vi løste Rebene ud af Mærssejlene og satte Boven-Bram. Om Formiddagen holdt vi Gudstjeneste. - Den 9. Samme Vejr og Vind. Den 10. Smukt Vejr men stille og kontrær Vind. Den 11. samme Vejr. Den 12. & 13. samme Vejr og Vind. Den 14. Stiv Kuling og Vinden imod, om Eftermiddagen tog Kulingen mere til, saa vi maatte tage Boven-Bram-Stænger og Ræer til Dæks. Den 15. Søndagen samme Vejr og Vind. Om Eftermiddagen tiltog Kulingen, vort store Mærssejl skørnede saa vi maatte slaa et andet under. Vi tog 2 Reb i Mærssejlene. Den 16. havde vi en Storm saa vi maatte klodsrebe og rebe Undersejlene og tage Bramstænger og Ræer til Dæks. Fore-Stænge-Stagsejl skørnede. Vi slog et andet under. Den 17. samme Vejr. Vort Storsejl røg itu. - Den 18. samme Vejr. Vi slog en anden Fok under, da den ligeledes skørnede. Den 19. samme Vejr. Den 20. ligeledes en Storm. Vi slog et andet Fore-Mærssejl under. Den 21. løjede det lidt af. Vi løste Rebene ud af Undersejlene og 2 Reb ud af Mærssejlene og satte op Bramstængerne. Den 22. tiltog Kulingen paa frisk. Den 23. en Storm til klodsrebede Mærssejl og et Reb i Undersejlene. Om Morgenen paa Dagvagten døde en Mand ved navn Johannes Olsen hjemmehørende i København. Om Eftermiddagen holdt vi Begravelse. - Den 24. samme Vejr. Vort Vand mindskede, saa vi fik 3 Pægle om Dagen. Den 25. løste Rebene ud af Undersejlene. Vinden rummede saa vi styrede Kurs Bidevind. Den 26. samme Vejr og Vind. Den 27. godt Vejr og samme Vind. Ved Middagstid Land i Sigte. Vi fik Lods ombord og om Natten gik vi til Ankers. Den 28. smukt Vejr. Om Morgenen lettede vi vort Anker og krydsede paa. Om Eftermiddagen ankrede ved Macao. - December. Den 3. om Eftermiddagen ankrede paa Wampoo Red og fortøjede os for godt. Den 4. og 5. taklede vi af. Den 6. om Søndagen laa vi med strøgne Stænger og Ræer. Den 7. Mandagen og hele Ugen arbejdede vi bestandig paa Rigningen. Den 14. om Morgenen døde en Mand ved Navn Jocom Wilman. Om Eftermiddagen blev han begravet paa dansk Ejland. Den 16. døde atter en Mand ved Navn Svend Knudsen og blev begravet samme Eftermiddag. - Fredagen d. 24. Juleaften fik Mandskabet end deres Ration som sædvanlig, men jeg tilligemed mine Kistekammerater købte os nogle Æg hvoraf vi lavede os et godt Maaltid og fornøjede os med en Bolle Punch. Den 25. Juledag levede vi ved den rige Mand. Compradoren gav Mandskabet en stegt Gris og nogle Appelsiner til vor Bakke. Torsdag d. 31. døde en Mand ved Navn Emerentius Jensen, han blev begravet om Eftermiddagen. Samme Dag fik vi 3 Maaneders Penge, og om Aftenen, som var Nytaarsaften købte vi 4 Kammerater os nogle Aal og Kartofler. Saa vi levede ganske godt den Jul. Januar [1830] 
Uddrag fra dagbogsteksten. Man kan ikke påstå, at Hans Storm slår om sig med eksotiske beskrivelser af Kina. Den 1. døde atter en Mand, hvis Navn var Jens Skiver. Samme Dag
fik Baadsmandsbakkens Folk Landlov. Den 9. Lørdagen om Morgenen
rejste vor Bakke op til Canton. Den 10. Søndagen om Morgenen gik
jeg omkring i Byen og købte for mine Penge. Den 11. kom vi ombord
igen. Den 15. Fredag begyndte vi at tage Ladning ind. Den 24. Søndag
holdt vi hellig. Den 25. og 26. og hele Ugen havde vi Arbejde med at takle
til og male overalt.
Februar. Den 1. Mandagen og denne Uge igennem tog imod Ladning og slog Sejl under. Den 20. Lørdagen tog det sidste The ind. Den 22. Mandagen lettede vi vort Anker. Vi løb udenfor Floden og ankrede. Den 27. Lørdagen var alle vore Officerer ombord, og vi var ganske sejlfærdige. Der blev uddelt til Mandskabet Tilgift af Sukker og The fra Factoriet. Den 28. Søndagen begyndte vi at navigere ud over første Barre. Vi fik frisk Kuling og god Vind og sejlede ud efter. Om Aftenen gik til Ankers paa Revieret. Vi satte vor Storbaad ind. - Marts. Den 1. lettede med god Vind om Morgenen. Om Aftenen Ankrede vi udenfor Macao. Den 2. om Morgenen lettede vi med stiv Kuling og god Vind og gik i Guds Navn til Søs. Vi surrede alting hvad som gjordes nødvendigt og klarede op. Den 3. samme Vejr og Vind. - Den 4. godt Vejr. Vinden mere skral. Den 5. smukt Vejr og stille. Den 6. samme Vind men bidevendt. Den blev holdt Auktion paa de 5 Afdødes Tøj. Den 7. Søndagen smaa Luft Vinden imod. Den 8. stille og stærk Varme. Rationen paa Vand er 1 Pot. Den 9. frisk Luft og smukt Vejr men Vinden skral. Ved Middagstiden døde en Mand ved Navn Christian Petersen. Om Aftenen blev holdt Bøn og han blev begravet. Vi saa her i Aften en Maaneformørkelse. Den begyndte Kl. 7 og var ikke forbi førend henimod Kl. 11. Maanen var formørket overalt. Den 10. smukt Vejr Vinden imod. Den 11. samme Vejr og Vind. Den 12. ligeledes smukt Vejr, men Vinden imod. Om Eftermiddag blev holdt Auktion paa Christian Petersens Tøj. Samme Aften rummede Vinden. Vi satte til Læsejlene. Den 13. smukt Vejr og Luft af en god Vind. Den 14. Søndagen samme Vind og frisk Kuling, om Formiddagen blev holdt Gudstjeneste. Den 15. samme Vejr og Vind. Om Eftermiddagen passerede vi nogle Ejlænder. Den 16. ligeledes god Vind og godt Vejr. Den 17. samme Vejr og Vind. Om Aftenen halede vi ned Læsejlene og gav op Undersejlene og fastgjorde Bram og Boven-Bramsejl, formedelst vi ventede Land i Sigte. Den 18. jævn Kuling bidevendt. Vi passerede 3 Englændere. Den 19. samme Vejr og Vind. Den 20. stille. Henimod Middag fik vi frisk Kuling af en god Vind. Vi gjorde Ankre og Tove klar. Samme Aften ved Midnatstiden passerede vi Linien. - Den 21. Søndagen stille og stærk Varme, fik vi om Eftermiddagen lidt Luft og god Vind. Vi satte Læsejlene til. Om Aftenen halede vi Læsejlene ned og gav Undersejlene op, gjorde Boven Bramsejlene fast, for ikke at have for stærk Fart paa, da vi ventede Land. Den 22. om Morgenen satte fulde Sejl. Vi fik Land i Sigte. Det blev stille op af Dagen og stærk Varme. Vi havde en Sejler i Læ af os, som stod mod os hen. - Den 23. smaa Luft af god Vind. Om Aftenen gik vi til Ankers (i) Gasparstrædet(?). Den 24. om Morgenen lettede vi vort Anker. Vi fik frisk Kuling og af god Vind og løb væk igennem Strædet. Den 25. smukt Vejr smaa Luft af god Vind. Ankrede om Aftenen. Den 26. om Morgenen lettede vi vort Anker. Vi fik stille og omspillende Vinde. Om Aftenen ankrede vi. Den 27. om Morgenen lettede vi med kontrær Vind stille og Regnbyger.Den 28. Søndagen om Morgenen frisk Kuling af en god Vind. Satte til Læsejl. Men da vi i en Byge skulde bjærge Læsejlene faldt en Mand over Bord, og da han til sin store Lykke kunde svømme godt holdt han sig oppe til vi i største Hast fik et Fartøj ud og bjærgede ham. Den 29. Frisk Kuling af en god Vind. Om Eftermiddagen Regn og Torden. Om Aftenen ankrede vi i Sunda Strædet. Den 30. om Morgenen lettede vi vort Anker, og satte til Søs med en god Vind. Vi surrede Ankrene og rørte Tovene ud, men vi fik stille og maatte gøre Dagligankeret klart. Den 31. Om Morgenen stærk Regn. Byger og Vinden imod. Vi satte 2 Reb i Mærssejlene, og op ad Dagen løste vi Rebene ud af Mærssejlene. - April. Den 1. Godt Vejr og god Vind. Vi surrede Dagligankeret og skød Tovet ned. Den 2. Frisk Kuling og Regnbyger. Styrede Kurs bidevendt. Den 3. samme Vind og stærke Byger. Om Eftermiddagen satte vi 2 Reb i Mærssejlene. Klyveren røg itu, og vi slog en anden under. Den 4. Søndagen godt Vejr men Vinden skral. Vi løste Rebene ud. Den 5. omspillende Vinde og stærk Regn. Den 6. Stiv Kuling og Vinden rum. Om Eftermiddagen holdt Assistenten Auktion paa alle Sorters Gangklæder. Den 7. Samme Vind men Kulingen tiltog og vi satte et Reb i Mærssejlene. Om Aftenen paa første Vagten tog vi nok et Reb ind. - Den 8. Skærtorsdag løjede det lidt af. Vi løste et Reb ud. Vinden god. Den 9. Langfredag samme Vejr og Vind. Den 10. Om Formiddagen tog vi Fore-Boven-Bramstang og Raa til Dæks. Vi slog Jageren fra og tog Bommen ind. Vejret godt og samme Passatvind vedvarende. Vi løste Rebene ud. Om Aftenen satte vi et Reb i Mærssejlene. Den 11. Paaskedag tiltog Kulingen saa vi maatte sætte nok et Reb ind. Om Formiddagen blev der holdt Gudstjeneste. Den 12. Om Morgenen løjede det af. Vi løste et Reb ud. Den 13. Smukt Vejr. Vi løste Rebene ud overalt og satte til Læsejlene. Om Formiddagen blev alle Mand kaldt agterud og Artiklerne blev oplæst. - Den 14. Samme Vejr og Vind. Om Aftenen tiltog Kulingen, saa vi maatte hale ned Læsejlene og sætte Reb i Mærssejlene. Den 16. Samme Vejr og Vind. Det Løjede lidt af. Vi løste et Reb ud. Den 17. Smukt Vejr og samme Vind, og satte Læsejlene til. Den 18. Søndagen samme Vejr og Vind. Om Morgenen fik vi en Sejler i Sigte, som stod mod os hen. Den 19. samme Vejr og Vind. Den 20. Ligeledes god Vind og godt Vejr. Den 21. samme Vejr og Vind. Om Aftenen halede vi ned Læsejlene og satte 2 Reb i Mærssejlene formedelst det trak op med en stærk Regn. Den 22. Godt Vejr og Vinden god. Vi løste Rebene ud og satte Læsejlene til. Den 23. Kom Vinden imod men godt Vejr. Den 24. Godt Vejr. Vi fik god Vind og satte Læsejl til. Den 25. Om Søndagen Stærk Regn men Vinden god. Om Aftenen halede vi Læsejlene ned og satte et Reb i Mærssejlene. Den 26. Stille. Om Aftenen trak det op med stærke Byger. Vi satte det andet Reb i Mærssejlene. Den 27. Vinden god. Vi løste ud Rebene og satte Læsejl til. Om Eftermiddagen blev alle Mand pebet ud. Vi bjergede alle Læsejlene og styrede bidevendt efter Isle de France (Mauritius) da Rortoppen var gaaet itu. Vi (stak) da straks en Mærseraa ud paa hver Side gennem 2 Kanonporte og fik Taljer paa Skinklerne for at styre med. Om Aftenen gjorde vi Bramsejl fast og tog et Reb i Mærssejlene. Den 28. om Morgenen havde vi stærk Regn og Storm saa vi gjorde alle Mærssejlene fast. Da Dagen kom klodsrebede vi Mærssejlene og satte dem til og satte et Reb i Undersejlene. Om Aftenen døde en Mand ved Navn Lerbeck. Ud paa Natten tiltog det stærkt at blæse og regne - lyne og tordne, saa Himlen stod i en Ild. Vi gjorde Mærssejlene fast og opgav Undersejlene. Om Aftenen tog Fore-Bramraa og Boven-Krydsraa til Dæks. - Den 29. løjede det lidt af, vi satte Undersejlene og klodsrebede
Mærssejl. Der døde atter i Dag en Mand Christian Søborg.
Ved Middagstid blev der holdt Begravelse. Rorskinklerne sprang og vi havde
nok at bestille med at faa Remedier til at styre med. Den 30. Godt Vejr
og Vinden rummede, saa vi kunde styre Kurs. Vi løste 2 Reb ud af
Mærssejlene satte Fore-Bramraaen og satte til Bramsejlene.
Maj. Den 1. godt Vejr og god Vind. Vi satte Undersejlene til. Den 2. Søndagen samme Vejr og Vind. Den 3. Smukt Vejr. Vinden mere skral. Den 4. ligeledes godt Vejr. Om Morgenen satte vi op Boven-Bramstænger og -Ræer og Jagerbommen ud. Den 5. Godt Vejr og god Vind. Den 6. Bygevejr. Vinden god. Om Morgen tog vi Boven-Bramstænger og Ræer til Dæks og Jagerbommen ind. Vi tovede Ankrene af og rørte Tovene i. Den 7. Fredagen Store Bededag. Stille og smukt Vejr. Om Eftermiddagen blev der holdt Auktion paa Lerbecks og Søborgs Tøj. Den 8. Regn og stærke Byger. Vi satte 2 Reb i Mærssejlene. Ved Middagstiden fik vi Land i Sigte, men da det nærmede sig Aften og tiltog med stærke Byger klodsede vi Mærssejlene og stod til Søs. Den 9. Samme Vejr og Vind. Om Morgenen paa Dagvagten drejede vi rundt og styrede efter Landet. Om Aftenen kom vi til Ankers under Isle de France. Den 10. stiv Kuling, saa vi ikke kunde varpe ind. Vi satte Baaden ud og klarede op. Den 11. varpede vi længere ind og fortøjede. Den 13. Om Formiddagen slog vi vort Foremærssejl fra og tog Raaen til Dæks. Om Eftermiddagen lettede vi det gamle Ror af og bugserede det i Land. Den 16. Søndagen smukt Vejr. Vi tørrede Sejl, op ad Dagen surrede dem fast, og slog Bramsejlene fra. Om Eftermiddagen var jeg tilligemed en Del af mine Kammerater i Land. Den 17. satte vi Undervant og Stag. Om Eftermiddagen kom de syge i Land paa Hospitalet. Den 18. satte vi Stængevant og Stag. Den 20. Kristihimmelfartsdag holdt vi hellig. En Del af Folkene var i Land. Den 21. skimannede vi med et og andet. Den 22. blev vor Mærseraa færdig. Vi satte den op og slog Sejlet under. Den 23. om Søndagen var nogle af Folkene i Land. Den 24. Mandagen skimannede vi ligeledes hele Ugen igennem. Den 29. Lørdag om Aftenen stærk Regn. Vi tog Bramræerne til Dæks. Den 30. Søndagen. Om Morgenen satte vi Bramræerne op og tørrede Sejl. Ved Middagstid gjorde fast. Om Eftermiddagen fik vi en stærk Byge, saa det agterste Anker rippede sig. Vi tog Bramræerne til Dæks og gjorde Pligten klar. - Den 31. Godt Vejr. Lodsen kom ombord og vi førte et Varp agterud. Juni. Den 1. skimannede vi. Den 2. kom det nye Ror ombord, og vi fik det hængt (paa) samme Dag. Den 3. var Baaden i Land og hente Kreaturer. Den 4. svajede vi Skibet klart til at sejle. Den 5. satte vi Boven-Bramstænger og Ræer op. Vi satte baaden ind og gjorde alting klart. Vi fik at vide fra Hospitalet, at en af vore Folk ved navn Didrik Jepsen var død. Sluproerne var i Land og fulgte ham til Graven. Den anden som var paa Hospitalet kom med ombord. Den 6. Søndagen kom Kaptajnen ombord. Om Eftermiddagen gjorde vi Sejl klar og gik til Søs med en god Vind. Den 7. Godt Vejr. Om Eftermiddagen lagde vi Ankrene ind og rørte Tovene ud. Den 8. Om Morgenen lagde vi Rundholterne ned paa Dækket satte Stængestag og SprydBarduner op. Om Aftenen tog vi Boven-Bramstænger og Ræer til Dæks. Jagerbommen ind og Godset ned. Kulingen tiltog vi satte 2 Reb i Mærssejlene. Den 9. samme Vejr. Om Morgenen bragte vi Kanonerne agter. Den 10. Godt Vejr og Vinden god. Vi løste Rebene ud af Mærssejlene og satte Læsejl til. Den 11. Vinden skral. Om Eftermiddagen satte vi et Reb i Mærssejlene. Den 12. løste vi Rebene ud samme Vind. Den 13. Søndagen. Stiv Kuling Vinden rummede, saa vi styrede Kurs. Om Formiddagen blev der holdt Gudstjeneste. - Den 14. Smukt Vejr og smaa Luft af god Vind. Om Eftermiddagen blev der holdt Auktion paa Didrik Jepsens Tøj. Den 15. Godt Vejr og god Vind. Den 16. Stiv Kuling og samme Vind. Den 17. samme Vejr og Vind. Om Formiddagen slog vi et andet Storsejl under. Den 18. Smukt Vejr. Vinden skral. Vi styrede Kurs Bidevendt hen. Om Aftenen tog vi Bovenkrydsstang og -Raa til Dæks. Den 19. Vinden kontrær og Bygevejr. Om Eftermiddagen satte vi et Reb i Mærssejlene, tog Fore-Bramræer til Dæks og strøg Stangen. Den 20. Søndagen samme Vind men klart Vejr. Om Morgenen tog Bramstængerne til Dæks og Godset ned. Vi satte Lønningsvant op paa Store- og Fortopperne. Den 21. Stille og smukt Vejr. Vi løste Rebene ud. Om Aftenen fik vi lidt Luft af en god Vind. Den 22. Frisk Kuling af god Vind. Om Eftermiddagen Stærk Torden og Storm. Vi klodsrebede Mærssejlene og gjorde dem fast. Den 23. Om Morgenen løjede det af. Vi satte Mærssejlene til og løste et Reb ud. Om Eftermiddagen bedre Vejr. Vi løste Rebene ud af Undersejlene. Den 24. St. Hansdag Godt vejr. Vinden imod. Om Aftenen rummede Vinden, saa vi styrede Kurs. Den 25. samme Vind. Det tog til at kule, saa vi satte 2 Reb i Mærssejlene. Den 26. Godt Vejr men Vinden imod. Vi løste et Reb ud af Mærssejlene. Den 27. Søndagen frisk Kuling af en god Vind. Om Aftenen tiltog Kulingen, saa vi satte 2 Reb i Mærssejlene.Den 28. kom Vinden imod. Godt Vejr. Om Aftenen fik vi stille. Den 29. Vinden god. Den 30. stille. Op ad Dagen fik vi stiv Kuling. Vinden imod, og det saa ud til stygt Vejr. Om Aftenen gjorde vi Fore-Mærssejlene og Krydssejl fast. Klodsrebede Store-Mærssejl og rebede Undersejlene. Vi passerede en Brig, som gik tæt til Luvard af os, og løb os forbi. Juli. Den 1. Godt Vejr Vinden imod. Vi hejsede Mærssejlene og løste Rebene ud af Undersejlene. Om Formiddagen fik vi Land i Sigte. Om Eftermiddagen smukt Vejr og Vinden rum. Om Aftenen paa Førstevagten tiltog Kulingen. Vi gjorde Klyveren fast og satte et Reb i Mærssejlene. Ret som vi var i Lag med at rebe kom en Storm rygende imod os. Fore-Mærssejl røg itu. Alle Mand blev kaldt op. Vi gjorde alle Sejlene fast og laa bi for Stormmesanen og Aben. Den 2. samme Vejr og Vind. Om Aftenen løjede det af. Vi satte et rebet Storsejl og et klodrebet Store-Mærssejl til. Ud paa Natten blev det godt Vejr igen. Den 3. Om Morgenen stille. Vi slog et andet Fore-Mærssejl under og løste Rebene ud overalt. Op ad Dagen fik vi frisk Vind. Om Aftenen skrallede Vinden. Den 4. Søndagen tiltog Kulingen. Om Eftermiddagen klodsrebede vi Mærs- og Undersejlene, tog Store Bramraa til Dæks, inden Aften havde vi en Storm. Gjorde alle Sejlene fast og laa bi for Mesanen og Aben. Den 5. som var min Geburdsdag samme Vejr. Om Eftermiddagen løjede det lidt af saa vi satte Stumperne af Mærssejlene og Undersejlene til. Men Kulingen tiltog, saa vi maatte straks beslaa Sejlene. Den 6. Godt Vejr. Vinden omspillende. Vi løste Rebene overalt og satte fulde Sejl til. Om Aftenen kom der Luft af en god Vind. Den 7. Smukt Vejr og frisk Kuling af god Vind. Om Formiddagen blev alle Mand kaldt agterud formedelst en Mand havde truet Kvartermesteren med Bank, naar han kom hjem. Artiklerne blev læst op og han fik 27 Slag Tamp for Spillet. Den 8. Smukt Vejr men Vinden imod. Om Morgenen havde vi det gode Haabs Forbjerg i Sigte. Vi satte op Fore-Bramstang og Ræer. Den 9. Samme Vejr og Vind. Om Aftenen fik vi lidt Luft af god Vind. Den 10. Vinden imod men godt Vejr. Den 11. samme Vejr og Vind. Vi var inde under Kap det gode Haab. Om Eftermiddagen tiltog Kulingen, saa vi maatte klodsrebe Mærssejlene. Ud paa Natten havde vi en Storm. Fokken røg itu. Vi gjorde alle Sejl fast og laa bi for Stormmesanen og Aben. Den 12. Samme Vejr. Om Morgenen fik vi en stærk Tordenbyge. Vi tog Bramræerne til Dæks. Ud paa Natten løjede det af, vi satte til klodsrebede Mærs- og Undersejl. Den 13. Bedre Vejr. Vinden imod. Vi slog en anden Fok under og løste Rebene ud af Stormsejlet. Den 14. Godt Vejr. Om Morgenen satte vi op Bramræerne og løste Ræerne ud. Den 15. Samme Vejr og samme Luft af god Vind.Den 16. Om Morgenen fik vi Vinden imod og et stygt Vejr med Regn og Blæst, saa vi satte 2 Reb i Mærssejlene og rebede Undersejlene. Op ad Dagen blev det bedre Vejr. Vi løste et Reb ud men om Eftermiddagen tiltog det atter at kule, saa vi maatte igen tage et Reb ind. Den 17. Godt Vejr og Vinden rum, saa vi næsten kunde styre Kurs. Vi løste Rebene ud overalt. Den 18. Søndagen Godt Vejr og god Vind. Vi satte til Læsejl. Den 19. Samme Vejr og Vind. Om Formiddagen slog vi et andet Store-Mærssejl og Storsejl under. Det var Christian Moldrups Geburdsdag. Vi morede os med en Bolle Punch. Den 20. Stiv Kuling af samme Vind. Om Formiddagen slog vi et andet Fore-Mærssejl under, satte op Boven-Krydsstang og Raa, slog en anden Mesan under og satte op Store-Boven-Bramstang. Den 21. smukt Vejr og samme Vind. Vi satte op Store-Boven-Bramraa. Den 22. ligeledes godt Vejr og god Vind. Vi satte op Fore- og Boven- og Bramstang, Boven-Krydsstang og Ræer og satte ud Jagerbommen. Den 23. samme Vejr og Vind. Om Formiddagen halede vi Tovene paa Dækket og spulede dem. Vi havde Køjer og Kister paa Dækket og der blev røget ud i Lugaferne. Den 24. Samme Vind og næsten stille. Vi slog en anden Fok under og tog Stængestag og Lønningsvant ned. Den 25. Søndagen stille og smukt Vejr. Om Formiddagen blev der holdt Gudstjeneste. Den 26. smukt Vejr og smaa Luft af god Vind. Den 27. Stiv Kuling af god Vind. Om Morgenen tog vi Kanonerne paa Dækket. Den 28. samme Vejr og Vind. Den 29. Smukt Vejr og god Vind. Vi gjorde Ankre og Tove klar. Om Aftenen gjorde vi Bramsejlene fast og gav op Undersejlene. Ud paa Natten drejede vi bi. Den 30. Samme Vejr og Vind. Om Morgenen satte vi fulde Sejl til og op ad Dagen fik vi St. Helena i Sigte og samme Aften kom vi til Ankers, satte Baad ud og gjorde klar til at fylde Vand. Den 31. var vi inde at fylde Vand. - August. Den 1. Søndagen var vi færdige med at fylde Vand. Om Formiddagen døde en Mand ved Navn Jakob Berg. Den 2. om Formiddagen blev han begravet. Vi fik en Del Forfriskninger ombord. Vi var nu ganske klar til at gaa til Søs. Ved Middagstid døde atter en Mand ved Navn Georg Engel. Om Eftermiddagen kom Kaptajnen ombord. Vi lettede Anker og stod til Søs. Den 3. smukt Vejr og god Vind. Om Morgenen blev der holdt Begravelse. Vi havde en Franskmand i Følge med os, om Eftermiddagen var han paa Siden af os og prajede os. Den 4. samme Vind og Vejr. Om Formiddagen eksercerede vi med Kanonerne. Om Eftermiddagen hejsede Franskmanden Flag og fyrede et Skud. Vi brasede Bak og var ombord hos ham. Den 5. samme Passat. Om Formiddagen Eksercerede vi med Kanonerne og Geværerne. Den 6. samme Vejr. Om Formiddagen eksercerede vi (med) Kanonerne, om Eftermiddagen med Geværerne. - Den 8. Søndagen ligeledes godt Vejr. Om Formiddagen holdt vi Gudstjeneste. Vi passerede en Brig som stod mod os hen. Den 9. samme Vejr og Vind. Paa Dagvagten vaskede Kongens Kvarter deres Køjer. Om Eftermiddagen eksercerede vi med Kanonerne. Den 10. Samme Vejr og Vind. Paa Dagvagten vaskede Dronningens Kvarter Køjerne. Den 11. samme Passat. Om Eftermiddagen eksercerede vi med Geværerne. Den 12. havde vi adskillige Regnbyger. Om Eftermiddagen smukt Vejr. Vi eksercerede med Geværerne. Om Aftenen passerede vi Linien. - Den 13. smukt Vejr og god Vind, vi passerede adskillige Sejlere. Om Eftermiddagen Borgerne med Geværerne. Den 14. samme Vejr og Vind. Den 15. Søndagen om Morgenen var Franskmanden paa Siden af os og hilsede af med os. Der blev holdt Gudstjeneste. Den 16. Godt Vejr og god Vind. Den 17. Vinden skral og Regnbyger, om Morgenen passerede 2 Skibe som holdt Sønderefter. Den 18. stille og smukt Vejr og en stærk Varme. Den 19. ligeledes stille med Regnbyger. Den 20. om Morgenen fik vi lidt Luft af god Vind, vi satte til Læsejlene. Den 21. stille og stærk Regn. Den 22. stille men smukt Vejr. Op ad Dagen omspillende Vinde. Vi havde adskillige Sejlere i Sigte, hvorimellem var et engelsk Skib, som stod imod os. Da han (var) os paa Siden, satte vi et Fartøj i Vandet og roede der ombord for at spørge nyt fra Hjemmet. Den 23. Smukt Vejr og omspillende Vinde og en stærk Varme. Vi passerede i Dag Solen. Den 24. samme Vejr. Den 25. stille og Regnbyger. Vi havde en Sejler paa Siden, som stod mod os hen. Den 26. samme Vejr og Vind. Den 27. Stille og Regn. Om Formiddagen fik vi god Vind satte Læsejl til. Om Eftermiddagen havde vi en Brig forude, som stod mod os hen. Han brasede Bak og prajede os. Det var en Engelskmand, som kom fra Brasilien og skulde gaa til Portsmouth. Den 28. God Vind og stærke Regnbyger. Den 29. Søndagen. Godt Vejr. Vinden skral. Hen paa Eftermiddagen fik vi stille. Den 30. Stiv Kuling og Regn. Vinden god, det tiltog med Kuling, saa vi satte Reb i Mærssejlene. Den 31. samme Vind. Det løjede lidt af. Vi løste Sejlene ud. - September. Den 1. Stiv Kuling. Vinden god. Om Morgenen blev vi var at Store-Stængesaling var Gaaet itu, hvorfor vi maatte tage Boven-Bramstang og Godset til Dæks. Om Eftermiddagen tiltog Kulingen. Vi satte 2 Reb i Mærssejlene. Den 2. samme Vejr og Vind. Om Morgenen passerede vi den nordlige Vendekreds. Det løjede lidt af og vi løste et Reb ud. Den 3. samme Vejr og Vind. Den 4. Regnvejr, men Vinden god. Om Formiddagen røg vor Klyver. Den 5. Søndagen. Bedre Vejr og samme Vind. Vi løste et Reb ud. Den 6. Smukt Vejr og Vinden god. Om Morgenen paa Dagvagten blev der purret ud ved 3 Glas, formedelst vi skulde have Storstangen ned for at faa Salingen istandgjort. Den 7. samme Vejr og Vind. Om Morgenen satte vi op Storstang - Store Bramstang - Bovenstang og Ræer, løste Ræerne ud. Den 8. smukt Vejr og smaa Luft af god Vind satte Læsejl til. Vi begyndte at male Skibet udenbords. Den 9. samme Vind og Vejr. Om Eftermiddagen havde vi en Sejler til Luvard som ikke tonede Flag. Men da vi gav ham et Kanonskud hejsede han sit Flag, hvorpaa vi saa, at det var en Spanier. Den 10. fik vi Vinden imod, men smukt Vejr. Vi malede udenbords. Den 11. samme Vejr og Vind. Den 12. Søndagen smukt Vejr næsten stille. Om Formiddagen blev der holdt Gudstjeneste, og der blev ofret til de fattige. Den 13. Smukt Vejr. Om Morgenen kom der lidt Luft af god Vind. Vi satte til Læsejl. Den 14. samme Vejr og stiv Kuling af god Vind. Den 15. kom Vinden imod og stiv Kuling. Satte et Reb i Mærssejlene og tog Boven-Bramstang og Raa til Dæks. Den 16. Godt Vejr og Vinden rum, løste Rebene ud. Den 17. Godt Vejr. Vinden god, satte Læsejl til. Den 18. Tykning og stiv Kuling af god Vind. Den 19. Søndagen. Om Morgenen tog det til at blæse. Vi satte 2 Reb i Mærssejlene og gjorde Krydssejlet fast. Om Eftermiddagen klodsrebede vi Fore-Mærssejl. Den 20. samme Vind og stærke Byger. Vinden god. Vi satte et Reb i Storsejlet, men det begyndte at skørne, saa vi maatte slaa et andet under. Den 21. samme Vejr og Vind. Om Morgenen slog vi et andet Krydssejl under, strøg Fore-Bramstang - Boven-Krydsstang og tog Ræerne til Dæks. Om Eftermiddagen fik vi godt Vejr. Vi løste 2 Reb ud af Mærssejlene og satte Krydssejlet. Den 22. Godt Vejr og god Vind. Paa Dagvagten satte vi op Bramstænger og Ræer, slog andre Mærssejl under og løste Rebene ud overalt. Ved Middagstid tog det til at blæse igen, saa vi maatte klodsrebe overalt, og gjorde Storsejl - Fore Mærssejl og Krydssejl fast. Om Aftenen kastede vi bi for Stumperne af Store Mærssejl og Stormmesanen. Den 23. om Morgenen klart Vejr og Vinden god. Vi hejsede Mærssejlene og styrede vor Kurs væk. Op ad Dagen fik vi godt Vejr, saa vi løste 2 Reb ud. Den 24. samme Vind. Om Morgenen i en stærk Byge røg Fokken itu. Vi slog en anden under. Det tiltog at kule, saa vi klodsrebede Mærssejl og gjorde Krydssejlet fast. Den 25. Om Morgenen fik vi England i Sigte, hen paa Formiddagen fik vi Lods ombord. Det blev godt Vejr, og Vinden var god. Vi løste Rebene ud af Mærssejlene. Den 26. Søndagen smukt Vejr og samme Vind. Assistenten gik i Land med et engelsk Fartøj. Om Eftermiddagen passerede vi Skibet "Johanne Marie" et dansk Fartøj (Vestindienfarer). Den 27. Om Morgenen var vi udenfor Dover. Stille og smukt Vejr. Assistenten kom ombord. Vi fik Luft af en god Vind og satte til Søs. Om Eftermiddagen slap vi Lodsen. Den 28. Smukt Vejr samme Vind. Den 29. Vinden imod med Tykning og Regn. Om Eftermiddagen satte vi 2 Reb i Mærssejlene og tog Boven-Bramstængerne til Dæks. Den 30. samme Vejr og Vind. Om Aftenen løjede det af, saa vi løste Rebene ud. - Oktober. Den 1. Frisk Kuling af god Vind, satte Læsejl til. Den 2. Godt Vejr og smaa Luft af god Vind. Om Formiddagen blev Artiklerne oplæst. Den 3. Søndagen frisk Kuling af god Vind. Om Morgenen fik vi Norge i Sigte. Om Eftermiddagen tiltog det at blæse og regne og Vinden imod, saa vi satte 3 Reb i Mærssejlene. Den 4. samme Vejr og Vind. Vi fik Lods ombord og løb ind i Norge. Ved Middagstid kom vi til Ankers ved Arendal. Den 5. Godt Vejr og Vinden vestlig. Om Eftermiddagen fik en Del af os Tilladelse til at gaa i Land. Den 6. godt Vejr og Vinden nordlig. Vi lettede vort Anker og gik til Søs. Den 7. smukt Vejr og stille. Om Morgenen fik vi Skagen i Sigte. Om Eftermiddagen passerede vi Skagen med frisk Kuling af god Vind. Den 8. samme Vejr og Vind. Om Aftenen kom vi Helsingør ind. Om Natten gik vi til Ankers i Renden. Den 9. om Morgenen lettede vi og løb ind under Trekroner, da Vinden var saa skral, at vi ikke kunde sejle ind. Den 10. lettede vi og løb ind til Kastelspynten, hvor Mændene blev opsagt.
Efterskrift ved Poul William Storm
Kaptajnen 1 Overstyrmand 2 Styrmænd 1 Reservestyrmand 2 Lærlinge 1 Undermester (Omtales som Under-Doktor) 1 Baadsmand 1 Overtømmermand 1 Bordtellier(?) 1 Sejlmager 1 Kahytskok 1 Corporal 1 Skibsmand 1 Konstabelmath 1 baadsmandsmath 1 Bødker 1 Anden Tømmermand 1 Tredie do. (tillige Snedker) 1 Skibskok 1 Kvartermester 65 Matroser 4 Opløbere(?) 4 Drenge ___________________ Ialt 95 Mand
Et Par Uddrag af en Journal over Togtet som beror paa Rigsarkivet, og som viser Overensstemmelse med Hans Storms Dagbog. Følgende Oplysninger stammer fra min Fætter Johannes Olsen, hvor han i Rigsarkivet har gennemgaaet Skibets Regnskaber fra denne Rejse: Mandskabets Skibskister blev maalt. Hans Storms Skibskiste var 1 Alen og 4'' lang, 13'' bred og 12'' høj. Journalen giver ingen Oplysning om hvad hver Mand har købt ombord. Hans Storm er ikke noteret for mange udgifter. Det ses ikke, at han har købt Tobak eller Skraa. De eneste Udgifter jeg har fundet er følgende: 13/6 1829 1 Bønnebog 1 Rd. 1 Mark 15/7 Ofrede til de fattige 3 Mark 25/7 1 Par fine Ravnduge, Borter 1 Rd. 4 Mark 8 Skl. Maj 1830 2 Par kinesiske Sko 1 Rd. 4 Mark 4 Skl. 12/9 '' Ofrede til de Fattige 3 Mark 1 Matroskniv 2 Mark 9 Skl. Matrosgagen varierede fra 8-13 Rigsdaler pr. Md. Hans Storm fik 10 Rd. x Et Par uddrag af en Journal over Togtet som beror paa Rigsarkivet. 6/7 1829. Spulede rent. Aabnede det 96. og 97. Fad Vand. Fralagde Fiskenetsklæderne(?), Jageren, Bramsejl og Store-Stænge-Stagsejl, hvilket sidste Sejlmageren gik i Gang med at reparere. Underbandt et sværere Store-Stængesejl. Nedtog Fore-Boven-Bramstang med tilhørende Raa og Godset samt Boven-Godset til Dæks. Eftersaa Klæde-Ballierne i Lasten og befandt dem i uskadt Stand. Pumpede Læns. Havde 3 Mand syge. 7/7 1829. Spulede rent. 1 Høne af de syge død. Aabnede det 12. Lægge(?) Vand. Opsatte de engelske Svigtinger. Smeden forfærdigede Hængsler til Klappen paa Gallerierne og nogle Kramper, der blev spigret paa Lønningen, de øvrige Haandværkere i et og andet fornødent Skibsarbejde. 4/8 1829. Kl 5 Eftermiddag pejlede St. Poul i Syd. 3 1/2 Mil af, hvorfra
Departure tages, og Kursen sættes derefter til Juan.
Ordforklaringer.
Abe, en ældre betegnelse i sejlskibe for mesanstagsejl, der er et trekantet sejl, der vandrer på mesansstaget mellem mesan- og stormasten. Artikler. Paragraffer, f.eks. i love. Der er sandsynligvis tale om søfartsartiklerne i Christian V's Danske Lov af 1683. Heri beskrives såvel mandskabets pligter som dets rettigheder. Bakke, en afsluttet mindre del af mandskabet i et orlogsskib, i reglen 8 mand, som spiser sammen, gør vagt sammen, sover på samme sted og som såvidt muligt holder sammen ved arbejder og øvelser. Banjer(dæk), underste dæk på en orlogsmand. Tjener som opholdsrum for besætningen. Bardun, tov som går fra toppen af stangen (øverste del af en mast) ned til skibssiden. Bidevind (holl.). Et sejlskib siges at sejle bidevind, når det styrer efter vinden så nær denne som muligt. Bom, en rundholt af træ, som tjener til at udspile den underste del af et sejl. Bommen, en flydende bom tværs over Københavns Havn ved Nybroen og Hønsebroen. Denne åbnede ved solopgang og lukkede ved solnedgang. Tak til Arne Madsen (e-mail: oldtimer@get2net.dk) for denne forklaring. Borger. Muligvis en forvanskning af udtrykket 'akademisk borger', altså en, som har studeret. Her måske brugt i betydningen: Officer. Boven (holl.) betegner over-. Bruges ombord i mange forbindelser. Boven-Bramsaling, Saling på Boven-Bramstangen. Boven-Bramstang er Bramstangens forlængelse (i ældre skibe en særlig stang over bramstangen). Boven-Krydsstang, et andet ord for Mesanbramstang. Bram. Fællesbetegnelse for såvel stående som løbende takkelage, hvormed Bramstang og Bramraa hejses og forstøttes og Bramsejl sættes og bjerges. Bramraa. Den Raa, der på en sejlrejsning er anbragt over Mærseræerne og vandrer på Bramstangen. Bramsejl. Et råsejl, der er underslået på Bramraaen og sættes mellem denne og Mærseraaen. I et fuldskib benævnes bramsejl på de tre topper: Fore-Bramsejl, Store-Bramsejl og Mesan-Bramsejl (også kaldet Bovenkrydssejl). Bramstagssejl, på forsidebilledet ses på stor- og fokkemast sejl, som hænger i de stag, der udgår fra toppen af bramstængerne. Der er muligvis tale om disse. Bramstang, den øverste del af en mast, der består af undermast, fastestang og bramstang. Brase, dreje, specielt om sejl. At brase Bak betyder: At vende Raasejlene mod vinden for at løbe farten af skibet. Brig, et skib af middelstørrelse med to fuldriggede master og Raasejl. Comprador (portug.), egl. en køber, kaldes i Østasien den uundværlige indfødte mellemmand, der skaffer de fremmede forretningsmænd forbindelse med indfødte købere. Ejland, måske en fordansket stavemåde for det engelske island, altså en ø. Factori, handelsetablissement i fjernere, navnlig oversøiske og ukultiverede lande, gennem hvilket der finder en ombytning sted af europæiske produkter mod vedkommende lands naturlige frembringelser. Fok, det underste Raasejl på Fokkemasten. Fokke-, kendeord for en del af det stående og løbende Gods, som hører til Fokkemasten. Fokkemast, den forreste faste mast i et skib. Fokkestag, forstøtning af Fokkemasten. Fore-Stænge-Stagsejl, Fore- er kendeord for det, som hører til Fokkemasten. Fore-Stænge-Stagsejl er det (eller de) inderste sejl fra Fokkemasten til bovsprydet. Fortop, den forreste Top. Jager, det yderste stagsejl på bovsprydet. Kistekammerater, den del af mandskabet (7-8 mand) som delte kiste, en smal slagbænk, som man sad på og opbevarede sine ejendele i. Klyver, et trekantet forsejl, et stagsejl. Krydssejl, sejlene på krydsmasten, som også kaldes Mesanmasten. Luvard, den side, der vender mod vinden. Læ, den side, der vender bort fra vinden. Læsejl, løse, i reglen rektangulære sejl, der foroven er fastgjort til en let Raa og som under rumskødssejlads udspændes på siden af Mærs- og Bramsejlene samt Fokken. Lønningsvant, lønning betyder ræling. Et lønningsvant er et tov, som går fra mast via rælingen ned og fæstnes i skibsskroget. Mesanmast, den agterste mast på et fuldrigget skib. Kaldes også Krydsmast. Mesanbramstang, Bramstangen på Mesanmasten. Mærs, bruges som forbindelsesled mellem undermast og stang, samt til forstøtning til siderne for denne. Mærsen er en platform, som hviler på udbygninger på mastens sider. Mærsen er opholdssted for topsgasterne. Mærs bruges f.eks. i forbindelserne mærserå, mærssejl etc. Mærseraa, den næstnederste Raa på masten. Passatvinde, stabile vinde i området mellem nordlige og sydlige vendekreds, blæser NØ nord for ækvator, SØ syd for ækvator. Pyttingvant, tjener til fastgørelse af stængevantets nederste del på en sådan måde, at trækket fra vantet ikke kommer til at gå på randen af Mærset, men på undermasten. Raa (flertal Ræer), Rundholt dannet af et eller flere stykker, stavformet, tykkest på midten. Råen anbringes vandret på tværs af rejsningens længderetning på undermast eller stængerne. I et tremastet fuldskib (som Frederik VI) betegnes ræerne nedefra og opefter: Underraa, Mærseraa, Bramraa og Boven-Bramraa. Rippe, bruges i flere forbindelser som udtryk for bevægelse. Rum, det modsatte af Skral. Røst, en vandret plankekonstruktion udvendig på skibssiden, som tjener til at sprede vant og barduner for at opnå en bedre støtte for masterne. Saling, en tværstang, som anvendes på (toppen af) master og stænger for at sprede vanterne og derved give bedre støtte for stængerne. Skimanne, udføre skibsmandsarbejde. Skinkel, et svært tov eller en svær tovstrop med en blok i den ene ende (tamp). Skonnert, et skib med 2 á 3 master, hver bestående af to dele, undermast og stang uden mærs, de er altså ikke fuldriggede. Skral. Et skibs sejl skal stå fulde, for at det kan gøre fart. Det må da ligge mindst 4-6 streger fra vindretningen efter skibets riggemåde. Kan skibet ikke eller kun lige netop styre sin kurs, siges vinden at være skral, i modsat tilfælde siges den at være rum. Slup, benævnelse på 1) et krigsskibs fartøjer af mellemstørrelse. 2) et mindre sejlfartøj med 1 mast med stang, der bærer klyver, stagsejl, storsejl og gaffeltopsejl. Sommersejl, lette sejl, som slås op ved blidere vinde og høje temperaturer. Det samme som passatsejl. Spil, benyttes ved udførelse af arbejde, som ikke kan klares ved direkte håndkraft. Den halende part af et tov vikles omkring en spiltromle, som drejes v.h.a. et eller flere håndtag. Stag, et tov, der forstøtter en mast eller en stang fremefter. Stagsejl, sejl der vandrer på Stag, f.eks. mellem bovspryd og mastetop. Stormmesan, må være et stormsejl på mesanmasten. Stormsejl kaldes de (små) sejl, som et skib fører, når det ligger underdrejet i storm. Stængegods, fast takkelage, som tjener til at forstøtte stængerne i en rejsning. Stængegods består af vant, stag og barduner, der afstiver stangen hhv. til siderne, fremefter og agterover. Stængestag, det forreste stag fra stævnen eller fra enden af bovsprydet til mastetoppen, se også Stængegods. Stængevant, se Stængegods. Takle, at anbringe et skibs takkelage på rette sted og måde. Top, udtryk for en mast med stænger og andet tilbehør. Val, kyst eller kant af et sejlløb. (Denne beskrivelse passer ikke med teksten) Vant, et tov som støtter en mast eller en stang til siden. Varp. Et svært tov (med anker), der benyttes til forhaling eller svajning af et skib i havn eller på red. Vaterstag, tove eller kæder der støtter bovsprydet mod træk opefter. De udgår fra sprydets yderende skråt nedefter til skibets forstævn. |
Skibet 'Frederik VI', tidligere kaldet 'Christianshavn', var en tremastet fuldrigger
af fregattypen. 'Frederik VI' stod for kompagniets kinafarter i 1820erne
og 1830erne. På en af disse kinafarter i 1819-21 var digteren Poul
Martin Møller med som skibspræst. På billedet ses 'Frederik
VI' på vej ud af Øresund ('med Kronborg om bagbord'). Skibet
var ganske vist armeret, men havde dog ikke kanoner til alle kanonportene,
som snarere tjente til at overbevise eventuelle sørøvere
om, at 'Frederik VI' var et krigsskib og ikke et handelsskib.
