Maleren Hugo Larsen

Beretningen om, hvordan et virtuelt galleri blev til

 
Hugo Larsen: Besøg i Atelieret, 1939

Besøg i Atelieret 1939

Maleren Hugo Larsen var min fars farbror. Da han døde i 1950, var jeg 3 år gammel, så man kan ikke sige, at jeg ligefrem har kendt Hugo Larsen. Derimod fylder hans billeder godt op i erindringerne fra min barndom. Hugo Larsen var nemlig ugift og efterlod sig en større samling af egne arbejder, som blev fordelt mellem hans søskende og deres efterkommere. Jeg har min far mistænkt for at ville arve flest mulige kvadratmeter lærred, for nogle af billederne er vitterligt enorme. Det gælder f.eks. selvportrættet af Hugo Larsen, som har damebesøg i atelieret. Det fylder med ramme næsten 2*3 meter. En anden karakteristisk detalje ved Hugo Larsens portrætter i mit barndomshjem var, at han bestemt ikke havde forskønnet de afbildede.

Når min lillebror og jeg lavede gale streger, så stirrede oldemor på os med sit inkvisitoriske blik. Hun lignede min strenge farmor på en prik, så jeg kan absolut tilslutte mig, at Hugo Larsen malede vellignende portrætter! Jeg skal spare jer for min oldemors blik.

Hugo Larsen: Negerpige fra St. Croix, 1906. Klik for at se en større reproduktion.

Tjenestepige, St. Croix 1906

Men der var også nogle få eksotiske tegninger og akvareller fra Dansk Vestindien, som viste, at Hugo Larsen kunne andet end at male dystre portrætter. Jeg holder især af den lille kultegning af en tjenestepige fra St. Croix. Smukt motiv, enkle virkemidler, god kunst. Som barn reflekterede jeg naturligvis ikke over, at Hugo Larsen var så ukendt. Det kom først senere.

Et vendepunkt og en sjov oplevelse kom med 75-års udstillingen i Nikolaj, som min kone og jeg med nød og næppe nåede at opleve. Her hang en stribe af Hugo Larsens glimrende billeder, som jeg aldrig før havde set i original. En meget smuk oprejsning for en ellers glemt kunstner. På denne fredelige søndag eftermiddag i Nikolaj var der foruden os kun to ældre damer i tæt samtale. Ligesom os kredsede de omkring Hugo Larsens billeder, og jeg kunne på et tidspunkt ikke dy mig for at gå tættere på for at lytte til samtalen. Ud over kommentarer til billederne faldt der også lidt bemærkninger om Hugo Larsen selv. "Fik han ingen børn?", spurgte den ene. "Næh, han blev jo aldrig gift, så det mener jeg ikke", svarede den anden, en nydelig rank dame midt i 80-erne. Jeg må have ladet mine hæmninger blive hjemme den dag, for jeg kunne ikke lade være med at sige: "Men det gjorde hans bror!" Den ranke dame snurrer rundt, ser fast på mig med sit sprællevende blik og udbryder: "Sig mig, hvem er du?" Jeg må jo gå til bekendelse og forklare sagens sammenhæng. Det viser sig så, at hun er datter af Hugo Larsens anden bror. Det blev starten på et positivt bekendtskab, som både dengang og senere har ledt mig frem til adskillige af Hugo Larsens glimrende billeder.

Det var dog først min slægtsforskningsinteresse, som adskillige år senere førte til tanken om at gøre noget for udbredelsen af kendskabet til Hugo Larsen. For 4-5 år siden oprettede jeg egen hjemmeside på internettet. Her offentliggør jeg resultaterne af min hobby, herunder artikler, afskrifter af historiske beretninger, registre over personalhistoriske værker samt små og større biografier af folk, som fortjener det.

Sidste efterår fik jeg så en e-mail fra en ældre herre fra Kiel. Han fortalte, at han havde et portræt af sin farmor, en dansk hotelejerdatter på St. Thomas. Hun var blevet portrætteret af Hugo Larsen i 1907 og giftede sig siden med en tysk shipping-mand. Herren fra Kiel fortalte, at han intet kendte til Hugo Larsen, men at hans datter havde fundet navnet på min hjemmeside, og nu bad han så om yderligere oplysninger. Det blev startskuddet til en biografi over Hugo Larsen og begyndelsen til det, som jeg kalder 'Hugo Larsens virtuelle galleri på internettet'. Her har jeg efterhånden samlet 30-40 afbildninger af Hugo Larsens arbejder, hvoraf omtrent halvdelen fra Dansk Vestindien.

Jeg har dog måttet sande, at det ikke er en helt simpel opgave at samle et 'galleri' af en afdød og delvist glemt malers arbejder. For det første er det lidt af et detektivarbejde at finde ud af, hvor hans arbejder befinder sig. De er nemlig aldrig blevet registreret. For det andet er det nærmest et professionelt fotografarbejde at lave brugbare afbildninger af malerier. For det tredie er det ikke noget billigt hobbyprojekt, som jeg er gået i gang med.

Måneskin, St. Thomas, 1905. Klik for at se en større reproduktion.

Måneskin, St. Thomas 1905

Til at starte med gik det meget nemt med at finde ejerne af Hugo Larsens værker. Jeg begyndte nemlig med familien, som jeg jo havde fået god forbindelse med. Herfra stammer bl.a. maleriet af måneskin over Charlotte Amalie, malet i 1905. Det var heller ikke svært at få kontakt med Handels- og Søfartsmuseet, som har to af Hugo Larsens bedste værker. Men derefter blev det noget sværere. Den lille hyldestbog, som Xenius Rostock skrev i 1950 om Hugo Larsen var dog til lidt hjælp. Bogen nævner en række herregårde, som dengang havde portrætter, vestindiske billeder og andre arbejder af Hugo Larsen. Det viste sig dog hurtigt, at de fleste herregårde havde fået nye ejere, og at de gamle ejere og deres efterslægt var noget vanskelige at efterspore. Der er dog nogle succeshistorier imellem, og f.eks. de pragtfulde vestindiske billeder på Knuthenborg er nu med i 'galleriet'. Men herefter er det vanskeligt. Lad mig illustrere det med et eksempel på en opgave, som endnu ikke er løst: I tidsskriftet Dansk Kunst er der i 1944 vist et billede af Hugo Larsen. I samme tidsskrift findes to år senere en note om, at billedet ved en lodtrækning er blevet vundet af en navngivet gymnasielektor i Nordsjælland. Efter en del søgen i opslagsværker, telefonbøger og e-mail kataloger finder jeg to efterkommere af den nævnte lektor. Det viser sig, at han døde i slutningen af 1940-erne, og at han havde 11 børn, hvoraf de fleste udvandrede til USA og Canada. I skrivende stund er det ikke lykkedes mig at finde billedet, men jeg leder stadig.

Det er heller ikke helt let at affotografere malerier. Hvis man fotograferer malerierne forfra med direkte blitz, får man et bedre billede af blitzlyset end af maleriet. De fleste fotograferer derfor med blitz lidt fra siden, men så bliver maleriet forvrænget og uegnet til gengivelse. Hvis man har professionelt udstyr med fotolamper, skærme og avancerede lysmålere, så kan man sagtens. Vi amatører må dog bruge andre metoder, f.eks. fotografering udendørs på lyse gråvejrsdage i foråret. Men når man skal kombinere et fuldtidsarbejde med aftaler om besøg hos fremmede mennesker i den anden ende af landet og med de rette vejrudsigter, så tager det selvfølgelig tid at få billederne i kassen.

Man går heller ikke lige ind på museerne og låner deres billeder med udenfor til fotografering, så i nogle tilfælde har jeg måttet betale mig fra fotograferingen. Det er noget, som belaster hobbybudgettet, men hvad gør man ikke for at få de gode billeder med?

Projektet er som nævnt kun ca. ½ år gammelt, og det skrider stadig fremad, bl.a. takket være tips og praktisk støtte fra bladets redaktør Ole Bidstrup, kunstneren Hans Berg og flere andre. Jeg håber at kunne finde mange flere af Hugo Larsens billeder, specielt fra den periode, hvor hans talent lyste klarest, nemlig fra Dansk Vestindien 1904-1908. Hvis nogen ved noget, har noget eller kender nogen, vil jeg være taknemmelig over at blive kontaktet.

Jan Tuxen


Ovenstående artikel blev trykt i Dansk Vestindisk Selskabs tidsskrift (www.dwis.dk) nr. 3, juni 2002. Layout og afsnitsinddeling afviger.


Se også:

Biografi af maleren Hugo Larsen
Hugo Larsens virtuelle galleri
Efterlysning af Hugo Larsens arbejder
Dansk Vestindisk Selskab (www.dwis.dk)
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg (www.maritime-museum.dk)