Efterlysning af silhuetter

Hvis du har - eller har kendskab til - en gammel silhuet, så må du meget gerne sende mit et billede af den. Jeg kan i mange tilfælde hjælpe dig med at identificere den nærmere. Fx hvem der har lavet den, hvornår og hvor, samt hvem der er afbildet. Hvis du blot har nogle oplysninger om silhuetten, er der en god chance for, at vi i fællesskab kan finde frem til resten.

Min særlige interesse er silhuettøren Franz Liborius Schmitz. Og der er en vis sandsynlighed for, at en silhuet er klippet af Schmitz. Han var den mest produktive af alle silhuetmestrene, både i Norge og i Danmark. Herunder følger nogle, som jeg specielt gerne vil se.

Købmand Jens Peter Schmidt i Aarhus med familie

Silhuet af købmand i Aarhus Jens Peter Schmidt med hustru og 7 børn

Franz Liborius Schmitz: Købmand i Aarhus Jens Peter Schmidt (1791-1834) og familie, 1821.

Silhuetten - et såkaldt familiestykke - er i komposition og personkarakteristikker typisk for Franz Liborius Schmitz' værk. Scenen er en have med antydningen af et hus og nogle træer, mens baggrunden udgøres af Aarhus' tårne. Personerne er opstillet, så deres familierelationer er tydelige, og man kan se, at den ældste søn skal holdes til bogen.

Personerne på billedet er (fra venstre mod højre): Ane Buxlund Schmidt (1810-91), Johan Christopher Vogelius Schmidt (1813-64), Anders Faurschou Schmidt (1816-87), Rasmus Malling Schmidt (1817-90), Severin Schmidt (f. 9. juli 1820, død 1874), Ane Johanne f. Kaarsberg (1786-1863), Jens Peter Schmidt (1791-1834), Andreas Kaarsberg Schmidt (1812-66) og Peter Jensen Schmidt (1811-ca. 1863). Da den lille Severin er en velvoksen baby, som kan styre både hoved og arme uden endnu at kunne gå, må silhuetten være fremstillet i første halvår af 1821.

Den viste afbildning er fra et fotografi taget i 1940. Det er gengivet i bogen "Købmandsslægten Jens Peter Schmidt fra Aarhus fulgt gennem otte slægtled" af Erik Blom og Ole F. Schmidt, 1990. Gengivelsen er typisk for de silhuetter, som er anvendt til at pryde slægtsbøger. Ved at gengive silhuetten i ren sort/hvid uden farver og gråtoner, står personsilhuetterne skarpt frem. Det er jo personerne - anerne - som er vigtige for en slægtsbog, ikke silhuettørens værk.

Men herved går der også nogle nuancer tabt, hvis man vil se silhuetten som et kunstværk. For at nævne et enkelt eksempel, så farvelagde Schmitz oftest himlen med pastel, mellemblå foroven og stærkt orange forneden, altså som en skumringshimmel efter solnedgang. Når vi ser ud i en have med en sådan aftenhimmel, så kan vi nok fornemme afstanden til træerne, men de fremstår hver for sig som flade silhuetter. Ved at placere sine klippede personsilhuetter på en lignende baggrund, får han os til at acceptere, at de nødvendigvis må fremstå som flade, men vi ved godt, at det er personer i tre dimensioner, som vi ser. En meget enkel, men virkningsfuld effekt.

Derfor vil jeg meget gerne se den originale silhuet eller en nutidig afbildning af den. Den ejedes i 1940 af blonde- og kniplingshandler i København Johan Heinrich Schmidt (1859-1941), barnebarn af det afbildede købmandspar. Hvis du ejer denne silhuet eller ved, hvor den befinder sig, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Efterlysning

Gamle silhuetportrætter