Hugo Larsen:  En rytter vander sin hest

Hugo Larsen: En rytter vander sin hest, 1912, olie på lærred, 49 x 58 cm. Privateje. Foto: Britt Christmas-Møller (www.rensningafmaleri.dk).

Efter alt at dømme tilhører dette maleri den række af værker fra Sorø, som Hugo Larsen udstillede i 1913 på sin separatudstilling i Den Frie. Hugo Larsen havde i 1904 gjort bekendtskab med daværende skibslæge på S/S St. Croix Peder Christian Jensen Dalmark, som nu var blevet akademilæge i Sorø. Motivet kan være lidt svært at stedfæste, men Hugo Larsen brugte selv titlen "Andebugten" på to af sine malerier, hvoraf dette må være det ene. Vi befinder os altså på frederiksbergsiden af Sorø Sø og ser over mod alleen langs Skælskørvej i baggrunden.

<< Forrige  | Oversigt  | Næste >>