Hall of Shame

Denne side er en udstilling af firmaer og folk, som du i egen interesse bør holde dig fra. Nogle udstilles permanent, for eksempel på grund af dårlig forretningsmoral. Andre er kun i Hall of Shame i kort tid, fordi de retter fejlen hurtigt. Men ingen havner her uden at have fortjent det. Og alle er blevet advaret på forhånd.

JumboGo.com

I marts 2008 bestilte vi en bog og et landkort hos JumboGo.com. Priserne var i orden på hjemmesiden, som lovede levering på 1-4 dage. Efter to dage hævede JumboGo.com vores penge, men så skete der heller ikke mere før efter tre uger og mange rykkere. Det hjalp først, da jeg truede JumboGo.com med at udstille firmaet på denne side.

Men min hukommelse må have været meget kort, for i september 2008 kom jeg igen til at bestille en bog hos JumboGo.com. Og så gentog samme mønster sig. JumboGo.com hævede mine penge og skrev i deres ordrestatus, at bogen var sendt. Men 6 uger efter bestillingen havde jeg rykket tre gange, og jeg havde bedt om at få mine penge retur, men havde naturligvis hverken fået min bog, mine penge eller svar. Så nu kom JumboGo.com i Hall of Shame.

JumboGo.com har tilsyneladende den forretningsmodel at hæve kundens penge uden at levere varen. Det er snyd og bedrag. Men går den, så går den. JumboGo.com kan åbenbart leve af, at nogle kunder stiltiende accepterer, at de ikke får den vare, som de har betalt for. Men jeg finder mig ikke i det. Så jeg bad min bank om at få PBS til at tilbageføre det beløb, som JumboGo.com uretmæssigt har hævet uden at levere varen. Det tager tid, og det er lidt besværligt, men jeg har fået mine penge retur, så systemet virker.

Man kunne selvfølgelig forestille sig, at min erfaring var en enlig svale. Så jeg tog en tur på nettet for at lede efter andres oplevelser med JumboGo.com. Og der kom artige sager frem. Læs f.eks. her: debat.sol.dk/show.fcgi?category=1&conference=199&posting=1342523. Og her: www.kelkoo.dk/mr-6910123-jumbogocom. Også Danmarks Radios Kontanten har haft fat i ørerne på JumboGo.com: dr.dk/DR1/kontant/2008/12/02141728.htm. JumboGo.com tager næsen på deres kunder. Man fristes til at sige, at JumboGo.com sucks. Tilsyneladende er det ikke kun kunderne, som JumboGo.com har snydt, for nu er det selskab, der ejer JumboGo.com, under konkurs ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (se www.cvr.dk/Site/Forms/PublicService/DisplayCompany.aspx?cvrnr=25130774). Det må betyde, at JumboGo.com heller ikke har betalt sine leverandører. Man kan undre sig over, at hjemmesiden stadig får lov til at stå åben. Skal vi gætte på, at ejeren Søren Bech flytter aktiviteterne over i et nyt selskab, så JumboGo.com kan fortsætte med at snyde og bedrage sine kunder og leverandører?

5. juni 2010: Siden ovenstående artikel sidst blev opdateret 4. august 2009, er jumbogo.com tilsyneladende blevet lukket. Og tak for det. Vi lader lige artiklen stå lidt endnu. De brådne kar har det med at dukke op til overfladen igen.

Folkebørsen

Har du nogensinde hørt om Folkebørsen? Nå, ikke? Den er også en velbevaret hemmelighed. Navnet er skam folkeligt nok. Man fristes næsten til at tro, at et dyrt reklamebureau har været ind over. Men Folkebørsen er intet mindre end en katastrofe. Et skoleeksempel på, at en tillukket statsinstitution kaster sig ud i at være folkelig og bruger 190 mio. kr. af sine kunders penge til noget elendigt makværk, som knapt nok når at blive brugt, før det lukker.

Folkebørsen er ATP's satsning på at lade pensionsopsparerne investere deres SP opsparing selv. Det har ATP indtil nu brugt 190 mio. kr. af vores fælles penge på, der er kommet ca. 8.000 kunder i butikken - heriblandt undertegnede - og hver handel på Folkebørsen har kostet ca. 13.000 kr. Meget, meget dygtigt, ATP!

Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg næppe skrevet denne artikel, hvis ikke Folkebørsen uden at fortælle mig det havde skåret en pæn bid af min personlige SP opsparing - naturligvis ud over min andel af de 190 mio. kr. Men jeg finder mig ikke i, at nogen hugger mine penge ustraffet, så her er min historie om Folkebørsen:

Jeg har længe haft lyst til at investere noget af min pensionsopsparing i aktier. Og hvem har ikke det? Aktier er på langt sigt meget bedre end opsparing i en bank. Nedsparing, kan man vel kalde det, når skatten og bankens omkostninger trækkes fra hvert år. Men jeg syntes nok, at aktierne var blevet noget dyre, og så ventede jeg. Jeg ventede, indtil aktierne havde overstået styrtdykket i efteråret 2008. Helt præcist til slutningen af november 2008. De fleste af jer husker sikkert, at det danske aktieindeks nåede bunden på det tidspunkt.

Og så meldte jeg mig til Folkebørsen. Jeg skal måske sige, at jeg har en vis erfaring med IT, eftersom jeg har beskæftiget mig med området i 40 år. Alligevel tog det mig en halv weekends fritid at få meldt mig til det såkaldte 'superenkle' system og foretage de valg, som jeg ønskede. Det generede mig især, at Folkebørsen hele tiden ville have mig til at vælge anderledes, fordi mine valg ikke passede med den 'aldersprofil', som Folkebørsen åbenbart har brugt mange kræfter og penge på at lave, og som jeg derfor også skal have stukket i næsen hele tiden. Nå ja, og så var der lige det, at jeg blev nødt til at spise middag, før jeg var færdig. Det skulle jeg aldrig have gjort, for da jeg kom tilbage til skærmen, havde Folkebørsen besluttet, at jeg skulle logge mig ind igen. Og da jeg møjsommeligt havde gjort det med kontonummer, adgangskode og underskriftskode fra min netbank, havnede jeg i .... min netbank! Altså forfra med Folkebørsen.

Men jeg holdt ud, fik logget på Folkebørsen igen og fik investeret min SP opsparing, som jeg ville.

I den kommende tid blev min indbakke bestormet med mystiske mails som fx 'EMNE KOMMER FRA EMNEFOLKE/BODYDS' og stadige påmindelser om, at jeg burde ændre min investeringsprofil. Jeg kunne nok gætte, at disse mails kom fra Folkebørsen, og at de 190 mio. kr. måske ikke rakte til at formulere og udsende meningsfulde emails. Der var åbenbart heller ikke penge og omtanke nok til at få de helt indlysende domænenavne til at fungere. Se blot her:
folkebørsen.dk virker ikke.
folkeborsen.dk virker ikke.
Derimod kan man udmærket bruge www.folkeborsen.dk og såmænd også www.folkeborsen.atp.dk. Jeg behøver næppe at nævne, at Folkebørsen gør sit bedste for at sætte 'back' knappen ud af funktion, den mest brugte knap i enhver browser. Og hvis man alligevel formaster sig til at aktivere og bruge den, havner man på en side med denne besked "Der er sket en fejl" og intet andet.
Sådan handler et system, som sætter sig selv og ikke brugeren i centrum.

Men måske bliver Folkebørsen reddet af gong-gongen, før misèren går op for folk og medier. Det er jo altid godt at kunne skjule sine egne problemer i skyggen af en større katastrofe.

På et tidspunkt opdagede regeringen, at verden var i krise. Så den tænkte, at vi danskere nok hellere måtte bruge vores SP opsparing for at få gang i økonomien igen. Det fik mig til at kigge min SP opsparing på Folkebørsen efter i sømmene. Og det var ikke hyggelig læsning, skal jeg hilse at sige. For Børsen var steget ca. 20% i perioden, men Folkebørsen havde kun fået mine penge til at yngle med ca. 3%. Jeg prøvede forgæves at finde ud af, hvad Folkebørsen havde gjort, men det indgår åbenbart ikke i de 190 mio. kr. at fortælle kunderne, hvad man gør med deres penge. Det eneste, som jeg kunne se, var at Folkebørsen havde formøblet 8-9% af mine penge mellem slutningen af november 2008 og nytår. En periode, hvor børsindekset faktisk steg.

Hvis jeg endelig skal tro på, at Folkebørsens investorer er dygtige, så må de uden at orientere mig have slået mine investeringer sammen med alle andres i et kvartalsgennemsnit. Det ville jeg naturligvis kunne checke selv, hvis Folkebørsen oplyste kurser på dagsbasis for de forskellige investeringspuljer, men det gør man ikke. Og det ville såmænd heller ikke have nyttet mig noget, for jeg kan ikke en gang på hjemmesiden få at vide, hvornår jeg flyttede min SP opsparing til Folkebørsen. Er du forvirret? Så forestil dig, hvor forvirret jeg er, for det er mine penge.

Det er nemt nok at se, hvorfor Folkebørsen ikke har fået flere kunder i butikken. Men hvordan er det dog lykkedes ATP at formøble 190 mio. kr. på dette ufolkelige makværk? En simpel og brugervenlig investeringshjemmeside med Folkebørsens begrænsede valgmuligheder og fuld kundeinformation burde kunne laves for en tiendedel. Hvis man overhovedet kan konkludere noget ud fra dette, så bør et indadvendt system som ATP afholde sig fra at gå internettets investeringsbanker i bedene. ATP har været og er fortsat blandt de dygtigste til at få vores pensionspenge til at yngle. Al ære og respekt for det. Men ærligt talt, skomager: Bliv ved din læst.

Når SP pensionen er blevet udbetalt, vil der næppe i fremtiden være brug for Folkebørsen, og fred være med den. Der er vel ikke nogen grund til at kaste gode penge efter dårlige. De 190 mio. kr. har forhåbentlig været til gavn for beskæftigelsen et eller andet sted. Og heldigvis har jeg fået min SP udbetalt. Men det er endnu ikke lykkedes mig at få nogen opgørelse af min konto. ATP's hjemmeside slår ud med armene og siger, at jeg har investeret på Folkebørsen, og Folkebørsens hjemmeside siger, at jeg sandelig ikke har penge stående der. Hvilket giver god mening for et system, som kun tænker på sig selv. Men hvor meget fik jeg udbetalt, og hvor meget betalte jeg i skat? Og jeg behøver næppe at sige, at jeg fortsat modtager regelmæssige mails om, at jeg bør sikre mig, at mine investeringer på Folkebørsen stemmer overens med mine ønsker.

Det er nemt nok at kritisere, og store dele af min kritik går på Folkebørsens jammerlige hjemmeside. Men kritik bør også være konstruktiv, så her er mit forslag til ATP: Overlad hele Folkebørsen inklusive investeringerne til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. LD har i årevis tilbudt samme muligheder for puljevalg som Folkebørsen, men enkelt og sømløst integreret i LD's øvrige system. Puljevalg er grundlæggende et spørgsmål om at lade kunderne flytte sine penge mellem de konti, som allerede er i butikken. Det er ikke noget, som kræver opfindelsen af en 'Folkebørs'. Så enkelt er det, og det har LD forstået. ATP har ikke.

5. juni 2010: Siden ovenstående artikel senest blev opdateret 4. august 2009, er både SP og Folkebørsen blevet lukket. Fred være med dem. I tilfælde af, at du endnu ikke har bedt om at få din SP udbetalt, så gør det nu. Du har frist til 30. april 2015, hvorefter du vil miste din SP. Ligesom vi alle har mistet på, at ATP skulle etablere makværket Folkebørsen.

6. november 2010: Nu har ATP også lukket de få hjemmesider, som førte til Folkebørsen. Halen mellem benene. Meget forståeligt, men ikke just nogen ærefuld exit.

NEM ID = Svær ID

Visionen bag NEM ID er god nok. Det er den som regel i offentlige IT projekter. Sikkerheden skal være bedre, der skal være en fælles indgang til både offentlige og private systemer som netbanker, systemet skal være nemt at bruge - deraf velsagtens navnet - og brugerne skal sikres adgang, hvor de end befinder sig.

Problemet er - som så ofte før - at visionen er gået tabt under implementering af systemet.

Sikkerheden består udelukkende i, at hver bruger har et brugernavn, et kodeord og et nøglekort, hvor hver enkelt nøgle ikke genbruges. Som brugernavn kan man vælge et af flere, herunder CPR-nummer, og hvor svært er det at få fat på andres CPR-nummer? Nøglekortet lægger de fleste ved siden af deres computer, for hvordan skulle man ellers kunne finde det? Så er vi tilbage ved, at kodeordet er den væsentligste sikkerhed. Og kodeordet skelner ikke mellem små og store bogstaver, så det er nemmere at gætte for uvedkommende.

Brugervenligheden er til gengæld væsentligt forringet. Når jeg før loggede på min netbank, skulle jeg skrive ét kodeord, så var jeg inde. Nu skal jeg skrive et brugernavn og et kodeord, og så skal jeg bagefter fumle med et nøglekort, finde det rigtige sted og skrive nøglen ind. Det tager 3-4 gange så lang tid. Og hvis jeg ikke har mit nøglekort på mig overalt - hvem har det? - har jeg ikke nogen glæde af at kunne logge mig på fra andre computere.

Det er simpelt hen dårligt tænkt af nogen, som har siddet i et elfenbenstårn og glemt visionen. Derfor er NEM ID blevet til Svær ID.

Og hvor svært ville det have været at gøre det rigtigt? Lad mig nævne en enkelt ting: Når man gerne vil tilbyde brugerne at kunne logge sig på fra alle computere, så skal man ikke forlange, at alle brugerne slæber deres nøglekort med sig. Så skal man spørge sig selv, hvad det er, som alle brugerne har med sig overalt. Og hvad er det? Rigtigt, mobiltelefonen. Så send dog nøglen til mobiltelefonen i stedet for! Bedre sikkerhed (nøglekortet ligger ikke derhjemme, når indbrudstyven kommer forbi), mere brugervenlighed og intet behov for at sende nye nøglekort med posten. Hvor svært kan det være?