Coldevin og Aamodt

Når man udforsker en slægts tidlige forgreninger, støder man uvægerligt på udfordringer, som der ikke findes snuptagsløsninger til. Slægten Aamodt - eller i det mindste dens forgreninger i slægten Coldevin - er en sådan udfordring. Men den rummer også nogle sjove og tildels saftige historier. Der er også stærkt varierende og konfliktende oplysninger om denne slægtsgren på nettet. Så den kan nok fortjene lidt omtale og afklaring.

De grundlæggende familiesammenhænge er simple at udrede. Det er så heldigt, at der findes et skifte fra 1747 efter den ugifte Maren Olsdatter Horneman (da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=skhedost&sideid=160&storleik=100). Heri nævnes hendes arvinger, som alle er efterkommere af hendes far Ole Jensen Hormeman, sognepræst til Åmot 1685-1728:

Der er næppe nogen grund til at betvivle disse slægtssammenhænge, eftersom det drejer sig om et skifte. Det er tilsyneladende kun Elisabeth Aamodts arvinger, som man ikke har fået kontakt med. Læg i øvrigt mærke til, at mandlige børn nævnes før kvindelige, at mandlige efterkommeres ægtefæller ikke er nævnt, og at børn kun nævnes, hvor arvingen selv er afdød. Der er såvidt muligt ikke foretaget normalisering af navnene ovenfor. I det følgende vil jeg beskæftige mig med ovennævnte nr. 2. Niels Aamodt og hans efterkommere på grund af hans indgifte i slægten Coldevin^[1].

Niels Olsen Aamodt (død 1722) giftede sig med Karen Cortsdatter Blix Coldevin (død 1755), datter af foged i Gudbrandsdalen Cort Olufssøn Coldevin og Birgitte Thomesdtr Blix, se Oluf Coldeveys efterslægt. Karens ældre søster Birgitte var mor til generalkonduktør Christopher Blix Hammer (1720-1804), som altså var fætter til Niels og Karen Aamodts børn. Christopher Hammer var en ivrig genealog og en af de tidligste borgerlige slægtsforskere, omend hans bestræbelser mest gik ud på at finde - og opfinde - adelige anegrene. Han brugte i høj grad sine fætre som informanter, men interesserede sig næppe for deres egne slægtsforhold. Vegard Elvestrand, som i 2004 skrev et større værk om Christopher Hammer^[2], gjorde meget for at udrede disse, og hvor det ikke lykkedes, efterlod han sig nogle spor, som er værd at forfølge. Beretningerne og overvejelserne i det følgende er dels baseret på Elvestrands værk, dels på mine egne undersøgelser.

Ved hjælp af Karen Coldevins skifte (arkivverket.no/URN:sk_read/25287/732) og Ovenstads militærbiografier (old.genealogi.no/kilder/mil/index.htm) kan vi opstille følgende kronologi mellem hendes børn med Niels Aamodt:

1. Cort Coldevin Aamodt (f. ca. 1715)
2. Anna Aamodt (f. ca. 1716)
3. Ole Aamodt (f. ca. 1717)
4. Thomas Nicolai Aamodt (f. ca. 1718)
5. Berte Marie Aamodt (f. ca. 1719)
6. Jørgen Friderich Aamodt (f. ca. 1720)

Den ældste søn Cort Coldevin Aamodt blev født ca. 1715. Han var underofficer til 1751, fenrik ved moderens skifte i 1755 og endte sin karriere som premierløjtnant. Som ugift ungersvend holdt han sig bestemt ikke fra det smukke køn. 18. december 1740 blev hans uægte søn Niels med Margrethe Sørensdatter Fagerholt døbt i Gran. Sønnen døde allerede i april 1741, 14 uger gammel, og 12. juli 1741 måtte Cort Aamodt stille til offentligt skrifte for lejermålet med Margrethe, hvilket måske peger på, at det ikke var første gang, at han forsyndede sig mod den herskende moral. Heller ikke senere holder han sig tilbage, for mindre end to år efter skriftet døbes hans uægte søn Hans i nabosognet Jevnaker 16. juni 1743. Moderen nævnes mærkeligt nok ikke i dåbsprotokollen. Men det kommer frem, at hun hedder Kari Hansdatter, da hun må stille til offentligt skrifte 11. august. Og da Cort Aamodt omsider stiller til skrifte 25. oktober året efter, kommer det frem, at dette er hans tredie lejermål. Præsterne ved nok besked, selv om han søger til nabosognene efter sine erobringer. Hans eskapader ser nu ikke ud til at have skadet den militære karriere. I årene fra 1740 til 1744 stiger han i graderne fra korporal over sergent til capitaine des armes, altså officersaspirant. Senere går det langsommere, og han opnår først sin slutrang af premierløjtnant i 1765. Cort Aamodt bliver gift 20. juli 1747 i Gran med den lokale pige Beata Nilsdatter Moe (1721-89). Jeg kender endnu ikke til børn efter dette par, men en kandidat kunne være den mystiske Kirsten Coldevin (1756-1816). Cort Aamodt gjorde senere tjeneste i Holsten, hvorfra han i april 1761 ansøgte om at blive forflyttet til Norge i et familieanliggende. Men hvilket? I sin karrieres efterår gjorde han tjeneste i Fron fra 1765, i Gran fra 1767, i Jevnaker fra 1769 og endelig ved Ytre Hallingdalske skiløberkompagni fra 1772, før han blev afskediget med pension i 1773. Han flyttede siden til Norderhov, hvor hustruen døde i 1789.

Anna (eller Anne) Aamodt blev født ca. 1716 og var i live og ugift ved moderens skifte i 1755. Ellers ved vi intet om hende.

Ole Aamodt blev født ca. 1717 og døde 5. maj 1807 i Christiania. Han blev officer i Rømelings gevorbne infanteriregiment i 1749 og blev afskediget med majors karakter og pension i 1785. Der hersker nogen usikkerhed m.h.t. hans hustrus navn. Ovenstad kalder hende blot Berte Margrete. I en dåbsprotokol kaldes hun Margrete Petersdtr., men i en anden dåbsprotokol kommer hendes fulde navn frem: Berthe Margaretha Stephansen. Man kan måske slutte heraf, at hendes far var en Peter Stephansen. Parret fik mindst tre børn: 1. Karen Coldevin Aamodt (ca. 1753-1801), g. ca. 1783 med major Søren Brun Hals (1735-97), ingen børn. 2. Niels Aamodt (f. 1754). 3. Petronelle Aamodt (f. ca. 1758), g. 1790 med kaptajn Andreas Leth (1744-98), tilsyneladende ingen børn.

Thomas Nicolaj Aamodt (ca. 1718 - 1794) var toldkontrollør i Christiania. Han var gift med Anne Karine Rohde (1733-93). Elvestrand refererer med memoireforfatteren Conradine Dunker ^[3] som kilde, at Karine Rohde var en troldquinde, som kunne gøre mælk til fløde. Thomas Aamodt var gennem mange årtier en af Christopher Hammers vigtige informanter, og han var sammen med Hammer medopfinder af den helt fiktive norske adelsslægt Gyldenaar, som fortsat spøger i den genealogiske litteratur. Thomas og Karine Aamodt havde kun ét barn, Ulrich Anton Nicolai Blix Aamodt (1758-1806)^[4]. Han var officer og havde ved sin død i 1806 majors karakter. Han var tillige en af direktørerne ved Det dramatiske Selskab i Christiania. Han blev i 1796 gift med den kun 15-årige Conradine Birgitte Hansteen (1780-1866). Hun blev i 1807 gift igen med bergassessor Johan Friedrich Wilhelm Dunker (1775-1844) og kendt som memoireforfatter under navnet Conradine Dunker. Ulrich og Conradine Aamodt havde en datter, Elisabeth Aamodt (1798-1856), som døde ugift.

Berte Marie Aamodt blev født ca. 1719 og var i live og ugift ved moderens skifte i 1755.

Jørgen Friderich Aamodt blev født ca. 1720 og døde i 1783. Han blev vagtmesterløjtnant ved Fredriksten Fæstning i 1758 og fik majors karakter i 1776. Også han var en af Christopher Hammers vigtige informanter og skal have været den, som kolporterede rygtet til Hammer om, at Coldevin-slægten skulle være af gammel russisk adel. Det er dog nærmere Hammer, som bevidst har overfortolket en melding fra fætteren. Jørgen Aamodt blev i 1752 gift med Charlotte Amalie Holtzen^[5]. Hermed træder en sær skikkelse ind i familien. Elvestrand opruller med udgangspunkt i Conradine Dunkers erindringer og yderligere undersøgelser Charlotte Amalies usædvanlige historie. Hun skal være født i København (velsagtens omkring 1733-35) som uægte datter af adelsmanden Carl Adolph von Plessen (1678-1758) og en femme de mauvaise vie. Charlotte Amalie blev sendt til købmand på Fredrikshald Peder Colbjørnsen (1683-1738) med et gavebrev, som sikrede hende en livsvarig rente på 400 rd. årligt. Før Colbjørnsen døde, overlod han Charlotte Amalie og gavebrevet til en slægtning Anne Jørgensdatter, som ikke kunne holde sig fra pigens mange rare penge. En ung løjtnant Johann Ehrenfried Buchien fattede interesse for pigen, opdagede og meldte bedraget og blev hendes første ægtemand i 1749. Han døde dog allerede i 1750, hvorefter Charlotte Amalie blev gift i 1752 med sekondløjtnant Jørgen Friderich Aamodt, som næppe heller har været ked af den medfølgende rente. Det blev dog ikke noget lykkeligt ægteskab. Charlotte Amalie, som hverken var blevet uddannet eller opdraget til at lave dagens gerning, hang ud med gadens løse eksistenser, og som modtræk gik Aamodt på værtshus for at drukne sine sorger. Til begge ægtemænds ros skal dog siges, at de indbetalte til en enkekasse, så hun havde noget at leve af, da von Plessens familie omsider var blevet træt af at betale til hendes underhold. Jørgen Friderich og Charlotte Amalie Aamodt fik en datter Karen Coldevin Aamodt^[6] (ca. 1752-96), som var ugift, og en søn Niels Aamodt (f. 1756), som nok er død tidligt, eftersom Charlotte Amalie Holtzen i en dødsannonce kalder Karen Coldevin Aamodt for sit eneste barn.

Ender historien om Niels Aamodts og Karen Blix Coldevins efterkommere her? Det er svært at tro. Denne familie har været vidt omkring i mere end én forstand. Mon ikke familiens enfant terrible, Cort Coldevin Aamodt - som Conradine Dunker enten ikke har hørt om eller ikke ville kendes ved i sine memoirer - skulle have efterladt sig livskraftige børn? Mon ikke nogle af hans søskende har fået børn, som vi har overset? Er der nulevende efterkommere? Måske kender du til andre kapitler af familiens historie?

Noter:

[1] Slægten Aamodt/Horneman har i øvrigt en række forgreninger og interessante efterkommere, herunder den danske komponist Emil Hornemann (1809-70). Der ses ikke nogen sammenhæng mellem denne familie og den indflydelsesrige trønderske slægt Horneman.
til notehenvisning 1

[2] Vegard Elvestrand, Generalkonduktør Christopher Hammer (1720-1804) og hans manuskriptsamling, Universitetsbiblioteket i Trondheim og Tapir akademisk Forlag, 2004.
til notehenvisning 2

[3] Conradine Dunker, Gamle Dage. Erindringer og Tidsbilleder, Kjøbenhavn 1871, 2. udgave 1909.
til notehenvisning 3

[4] Ovenstad anfører med urette, at Ulrich Anton Nicolai Aamodt skulle være søn af vagtmesterløjtnant på Fredriksten Jørgen Friderich Aamodt. Ovenstad har som kilder mest brugt militære arkivalier og har næppe kendt til vagtmesterløjtnantens storebror Thomas Aamodt, som var tolder og far til Ulrich Nicolai Aamodt.
til notehenvisning 4

[5] Ovenstad anfører med urette, at Jørgen Aamodt skulle være gift med Charlotta Cathrina Amalie Motzfeldt, datter af major Motzfeldt. Om en major Motzfeldt (måske den senere generalmajor Peter Jacob Motzfeldt?) har haft en datter af dette navn, skal jeg ikke kunne sige, men det var ikke hende, som var gift med Jørgen Aamodt. Ovenstad har også andetsteds (under premierløjtnant Johan Ehrenfried Buchien) rettet navnet til Charlotte Amalie Holsten.
til notehenvisning 5

[6] Der er som nævnt i denne artikel to kusiner ved navn Karen Coldevin Aamodt. De er begge født o. 1752-53 og er begge døtre af en løjtnant Aamodt, som har virket på Fredrikstad. Hvilken af disse løjtnanter, som har virket på stedet, da hans datter døbes i Fredrikstad Kirke 9. januar 1753 som "Lieutenant Aamuts og Frues P.B. kaldet Karen", lader sig næppe afgøre uden en gennemgang af løjtnanterne Aamodts karrierer, som er mere detaljeret, end det fremgår af Ovenstads militærbiografier. Det går dog frem af andre kilder, at det er Jørgen Fridrich Aamodts datter, som dør i 1796.
til notehenvisning 6